Ny koordinator for Kønsnet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Olga Ege indtræder de næste 4 måneder som koordinator for Kønsnet.

Det sker efter, at hendes forgænger, Signe Yde Andersen, er udsendt som delegat til Mali i Vestafrika for Dansk Røde Kors.

Kønsnet er et NGO-netværk om køn og udvikling med domicil hos Folkekirkens Nødhjælp i Københavns centrum.

32-årige Olga Ege blev cand.scient.soc. fra Internationale Udviklingstudier på Roskilde Universitets Center (RUC) i 2005 med speciale om Darfur-regionen i Sudan. Hun er pr. 17. august 09 udlånt til jobbet fra SELA Advisory Group, hvor hun er partner og konsulent.

Kønsnet er i gang med at arrangere en 2-dages konference om Gendered Governance 30. september – 1. oktober. Den skal skabe rum for inspiration, ny viden og indsigt i praksis og teori inden for gender & governance med stærkt fokus på civilsamfundet.

Der påregnes 100-120 deltagere fra NGOer i Syd og i Nord, FN, forskere, konsulenter, og Udenrigsministeriet. Desuden har udviklingsministeren givet tilsagn om at tale.

Konferencen planlægges i samarbejde med UN Nordic Office og Danish Development Research Network. Man kan se mere på www.konsnet.dk

Kønsnet, også kaldet kønsnetværket, er et fagligt netværk af danske NGOer og institutioner, der arbejder med køn, menneskerettigheder og ligestilling i en udviklingssammenhæng. Netværket tæller 30 medlemsorganisationer.

Indenfor det faglige felt søger netværket at styrke organisationernes opmærksomhed og engagement, opbygge deres kapacitet og kompetencer samt styrke samarbejde og erfaringsudveksling imellem dem. Det sker via temagrupper, seminarer, fyraftensmøder, hjemmeside, nyhedsbrev m.m.