Popsanger ny ambassadør for ASF-Dansk Folkehjælp

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Mike Tramp, kendt fra All Stars 2009 og tidligere forsanger i Mabel og White Lion, er pr. september 2009 blevet det nyeste nyeste medlem af ASF-Dansk Folkehjælps ambassadørkorps.

ASF-Dansk Folkehjælp arrangerer hvert år ferieophold for bl.a. enlige forsørgere, udsatte familier og ældre. Formålet med ferieopholdene er dobbelt, dels er de et tiltrængt afbræk i hverdagen for mennesker, der ellers ikke ville have mulighed for at tage på ferie, dels fungerer de som afsæt for en langsigtet indsats, hvor ASF-Dansk Folkehjælp hjælper deltagerne med at danne nye relationer, de kan drage nytte af i deres hverdag.

Senest har ASF-Dansk Folkehjælp sat fokus på udbredelsen af førstehjælp i de danske folkeskoler. Således har organisationen i denne sammenhæng udviklet målrettet undervisningsmateriale, introduceret interaktive førstehjælps undervisning og uddannet folkeskolelærer til førstehjælpsinstruktører, mere herom kan ses på den særlige hjemmeside av-av.nu

Mike Tramp: – Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg igennem mit liv har oplevet flere af tilværelsens skyggesider, så jeg ved om nogen, hvor vigtigt det arbejde er, som ASF-Dansk Folkehjælp udfører. At de samtidig arbejder ud fra en filosofi om ikke kun at yde bistand, men også støtte mennesker så de kan hjælpe sig selv og andre gør kun, at jeg glæder mig endnu mere til at samarbejdet.

Generalsekretær for ASF-Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem: – Vi er stolte over at kunne byde Mike Tramp velkommen som ambassadør. Vi kender alle Mike som en farverig person med et brændende engagement, og vi er glade for, at han har lyst til at hjælpe os med at skabe opmærksomhed omkring vores arbejde.

ASF-Dansk Folkehjælp er en humanitær organisation, som yder nødhjælp og langsigtet bistand til udsatte grupper i både Danmark og udlandet. Organisationen er landsdækkende med 50 lokalafdelinger fordelt over hele Danmark. Der er 3.000 aktive medlemmer og 1,4 millioner kollektive medlemmer. Læs mere på folkehjaelp.dk

Mike Tramp er internationalt kendt for sin medvirken i bandene White Lion og Freak of Nature. I Danmark er han dog nok mest kendt som forsanger i Mabel, som vandt det danske Melodi Grand Prix i 1978 med sangen ”Boom Boom”.

Han har udgivet 14 albums, heraf 6 soloalbums. Han har dette forår været aktuel i programmet Allstars på TV 2. Udover arbejdet som ambassadør for ASF-Dansk Folkehjælp har Mike Tramp netop haft travlt med at lægge sidste hånd på sin nye soloplade, der udkom den 5. oktober i år.

Efter udnævnelsen af Mike Tramp består ASF-Dansk Folkehjælps gruppe af good-will ambassadører af følgende:

– Musiker Mike Tramp
– Direktør Arbejdernes Landsbank Gert Jonassen
– Tidligere LO formand Hans Jensen
– Salgsdirektør Stig Elling
– TV-vært Mai-Britt Vingsøe Andersen
– Tidligere minister Ole Løvig Simonsen (S)
– Skuespiller og sanger Kurt Ravn
– TV-vært Jakob Kjeldbjerg
– Dirigent Frans Rasmussen
– Direktør Christian Have
– Direktør Ernst Trillingsgaard
– Tidligere minister Helle Degn (S)
– Direktør i SAS Danmark, Susanne Larsen
– Tidligere underdirektør Torben C. Nilsson