Udenrigsministeriets menneskerettigheds-ambassadør, cand.jur. Arnold Skibsted, Ordrup i det nordlige København, fylder 60 søndag den 7. februar 2010.
Fødselaren kom til udenrigstjenesten i 1974, samme år som han blev færdig som jurist fra Københavns Universitet og efter en årrække hjemme på Asiatisk Plads drog han til sin første udepost, FN-missionen i New York (1988-92).
Vel tilbage igen blev han chefrådgiver i folke- og menneskeret, både i sit eget ministerium og for andre ministerier. F.eks. i sager ved menneskeretsdomstolen i Strasbourg, og når der på Danmarks vegne skulle tales med store bogstaver i FN, f.eks. da det i 2002 omsider lykkedes at realisere projektet, Den internationale Straffedomstol.
Efter 5 år som ambassadør i Letland (2003-08), trådte han pr. 1. september 2008 til som ministeriets menneskerettighedsambassadør og var i den anledning bl.a. udsendt som Danmarks talsperson ved FNs Menneskerettighedsråds racismekonference, også kaldet Durban II, i april 2009, hvor han i den grad tog bladet fra munden.
Irans præsident, Ahmadinejad fik efter nogle hårde udfald mod Israel at vide, at “det er et dybt bekymrende paradoks, at konferencens talerstol er blevet misbrugt til at fremme racisme og intolerance”. – Indlægget (fra Ahmadinejad, red.) må forstås som en opfordring til had. Det går imod hele formålet med denne konference, sagde Skibsted.
I maj 2009 blev han sendt til Sri Lanka for at rapportere hjem til udenrigsminister Per Stig Møller (K) om flygtningenes trange kår under borgerkrigen mellem centralregeringen og de tamilske separatister.
Jo, der er nok at se til, for den altid korrekte embedsmand, som næppe ligefrem elsker journalister og pressen, men hvis faglige dygtighed og store viden har bragt ham langt i diplomatiets tjeneste, hvor han nu har været mere end sit halve liv.
