Tidligere direktør for WHO i Europa og for RCT, Jo E. Asvall, Frederiksberg, er død, 78 år.
Nekrolog af Tue Magnussen
Jo Eirik Asvall blev født i 1931 i den norske by Drammen. Efter lægeeksamen fra Oslo Universitet 1956 arbejdede han de næste par år i Nordnorge ved Tromsø hospital og i Vikna kommune.
Allerede som 28-årig blev han leder af WHOs globale anti-malaria-kampagne i Togo og Dahomey (nu Benin). Efter 4 år i Vestafrika vendte han i 1963 tilbage til Norge.
I årene 1963-71 var han klinisk onkolog ved Radium hospitalet i Oslo og fik bl.a. i 1968 til opdrag at udforme en regeringsbetænkning om organisering af kræftbehandlingen i Norge.
1971-76 stod han som afdelingsdirektør i det norske socialministerium bl.a. for organisering af en ny sundhedspolitik med fokus på sygehus-udbygningen i et regionaliseret sundhedsvæsen, som det norske Storting vedtog i 1975.
I 1976 indledte han en imponerende international karriere. Først og fremmest i FNs Verdenssundhedsorganisation (WHO) og siden i det danske Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, RCT.
I 1976 kom Jo Asvall til WHOs regionale kontor for Europa i Køben-havn og var 1979-85 direktør med ansvar for koordinering af WHOs programmer. I 1985 blev han valgt til regional direktør for WHO i Europa og genvalgt i 1990 og 1995.
Som hovedansvarlig for WHO i Europa stod han for gennemførelsen af WHOs strategi om “Sundhed for Alle”, optagelse af 20 nye europæiske medlemslande i årene efter Murens fald og WHOs indsats i en række konflikter, bl.a. krigene på Balkan i 1990erne.
Efter 24 år i WHO, heraf de 15 som leder af WHOs europæiske regionale kontor, gik Jo Asvall på pension i 2000 – første gang.
Da det internationale anerkendte danske anti-torturcenter RCT året efter akut manglede en sundhedsfaglig direktør sprang Jo Asvall til og blev fra april 2001 centrets direktør – oprindelig kun for en overgangs-periode. Det endte dog med at blive knap 4 år og en periode præget af store udfordringer for og en afgørende omstilling af RCT’s arbejde.
Jo Asvall havde en utrolig arbejdsenergi. Selv efter at han med udgangen af 2004 – for anden gang – gik på pension løste han flere internationale konsulentopgaver.
Udover introduktion af nye handlingsplaner, ny struktur og en langsigtet politik samt kvalitetsudvikling af behandlingsarbejdet satte Jo Asvall i sin tid som direktør en tyk streg under RCTs status som en aktiv politisk uafhængig institution, der – udover behandling – forsker i årsager til og følger af tortur samt nye behandlingsmetoder.
Kun få måneder efter Asvalls tiltræden i 2001 accepterede Danmark en ny israelsk ambassadør, som forsvarede brug af tortur, og efter angrebet på World Trade Center 11. september samme år kom torturforbuddet under stort pres globalt.
Jo Asvall havde altid mod til konsekvent at gå imod tortur. På samme måde lykkedes det for ham gennem det diplomati, som han bemestre-de bedre end de fleste, at undgå millionnedskæringer for RCT, som regeringen med finanslovforslaget for 2003 havde lagt op til.
Jo Asvall udviklede på afgørende vis RCTs arbejde for at forebygge tortur og rehabilitere torturoverlevere såvel i Danmark som i en række udviklingslande.
Han var en utrolig afholdt chef og nød stor respekt fagligt, kollegialt og særlig når han som en god ven foldede sig ud socialt.
Kun 2 dage før sin alt for tidlige død kunne den dybt kræftmærkede mand fejre sølvbryllup sammen med hustruen, læge Kirsten Stæhr Johansen, på Frederiksberg Hospital. Jo E. Asvall døde 10. februar 2010.
Tue Magnussen er advocacykoordinator i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).
