Eks-diplomat blir 70

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Cand.jur. og ambassadør Bent Kiilerich, København, fylder 70 tirsdag den 13. april 2010.

Fødselaren kom til udenrigstjenesten straks efter sin kandidateksamen i 1965 og fik i sine 43 år som diplomat prøvet lidt af hvert. På sin første udepost som charge dáffaires i Damaskus var han udstyret med noget meget vigtigt for en diplomat, en ægtefælle, den tyrkiske civilingeniør Ses Inan.

De har fulgtes ad siden, lige bortset fra, da han i 1973 skulle køre ambassaden i den kaosramte nye nation, Bangladesh, med en skrivemaskine på et hotelværelse. Her tog han i øvrigt over efter legendariske Kaj Baagø, der havde lagt grunden til det kommende omfattende bistandssamarbejde.

Senere stod der i et 3. Verdens perspektiv De Forenede Arabiske Emirater på visitkortet (1989-94), inden Kiilerich i 1999 fik sin sidste faste udepost som ambassadør i Santiago i Chile med sideakkreditering i nabolandet mod nord, Peru.

De sidste 5 år i Udenrigsministeriets brød (fra 2003) var han såkaldt rejsende ambassadør i Peru, Ecuador og Colombia med 5 årlige rejser til disse sydamerikanske lande.

Seniorårene er præget af ægteskabet, idet Bent Kiilerich bl.a. studerer Det osmanniske Riges historie og lærer tyrkisk.