Forfatter, konsulent og tidl. generalsekretær Jørgen Gammelgaard, Hørsholm, fylder 80 lørdag den 19. juni 2010.
Fødselaren er uddannet faglærer i geografi og historie og kom efter 2 ophold som underviser på højskoler til Mellemfolkeligt Samvirke i 1965, hvor han først var uddannelsesleder og senere generalsekretær frem til 1971. Dog afbrudt af et vikariat som fungerende forstander for Højskolen for Udviklingslande 1968-69.
Jørgen Gammelgaard arbejdede for FN 1971-90 i henholdsvis Geneve, Pakistan, Burma, Thailand og Indien. Efter sin pensionering virkede han som rådgiver for UNFDAC og FNs Udviklingsprogram (UNDP) og Danida i Nepal, Laos og især Vietnam. Her ledede han også et EU-program for rehabilitering af vietnamesiske bådflygtninge.
1995-98 var han konsulent for Carl Bro International og fortsatte det internationale arbejde i Røde Kors internationale udvalg frem til 2004.
Han har skrevet flere bøger og endnu en er i støbeskeen.