Ny professor skal forske i demokratiet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ph.d og antropolog Nils Bubandt, Århus, skal nu forske i forskellige opfattelser af demokrati.

Det sker når Bubandt pr. 1. juli 2010 bliver professor MSO (’med særlige opgaver’) på Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (AAL) på Aarhus Universitet og går i gang med en kulturanalytisk undersøgelse af demokrati.

– Demokrati er blevet den nye politiske selvfølgelighed og i den forstand har demokrati erstattet gamle koloniale ideer om civilisation og modernitet, siger han til universitets website og uddyber:

– Det er blevet noget, man kan levere i en færdig pakkeløsning – ’government in a box’ som den øverstkommanderende i Afghanistan kalder det – en æske der magisk ‘pakker sig selv ud når Taliban er væk’. I en tid, da demokrati er noget, man konstruerer som en pakke, er det nødvendigt også at turde ’åbne pakken’ analytisk og undersøge, hvad den egentlig indeholder.

Nils Bubandt vil sammenligne, hvordan demokrati forstås i forskellige dele af verden. Han tager udgangspunkt i verdens største muslimske nation, Indonesien, som i 1998 begyndte på et historisk eksperiment i demokrati.

Derfor vil forskeren undersøge de forskellige demokratiopfattelser i kølvandet på 3 årtiers autoritært styre.

Målet er at fastslå, hvad Indonesien kan lære os om forholdet mellem islam og demokrati, om forskellene mellem eksperters og almindelige menneskers syn på demokrati, og om hvordan globaliseringen af demokrati som politisk teknologi og politisk etik foregår i praksis.

– Jeg vil gerne se demokrati ’på antropologisk afstand’. Antropologi har altid været et fag som forsøger at dekonstruere kulturelle og historiske selvfølgeligheder gennem sammenligning med det tilsyneladende anderledes.

– Det, som jeg og en gruppe andre antropologer på AAL forsøger at gøre, er at etablere en slags ’demokratiets antropologi’ ved at sammenligne tilsyneladende ’eksotiske’ ideer og praksisser om demokrati og følge de måder de spiller op mod de idealer, som omgærder demokrati som global ide, fortæller han.

Derigennem, mener Bubandt, kan et antropologisk blik gøre os klogere ikke bare på demokratiets globale appel men også på de udfordringer, som eksporten af demokrati hele tiden møder.

Nils Bubandt er leder af et forskningsprojekt om genfortryllelsen af det offentlige rum og politik i Asien finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (http://aal.au.dk/reenchantment), samt af et nystartet forskningsprojekt med deltagere fra Det Humanistiske og Teologiske Fakultet om globaliseringen af den islamiske, esoteriske tradition kaldet sufisme.

Forskningsprojektet Sufism and Transnational Spirituality er finansieret af FKK og løber 2010-2013.

Planen er at kickstarte den sammenlignende antropologi om, hvad demokrati er og kunne være på en international konference i oktober kaldet ’Spiritual Politics and the Ethics of Democracy’ http://aal.au.dk/reenchantment/conferences/