Ambassadør blir 50

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ambassadør, cand.merc. Mikael H. Winther, Bagdad, fylder 50 mandag den 5. juli 2010.

Fødselaren kom til verden i London, voksede op i Brøndby, er p.t. vor mand i Iraks hovedstad, Bagdad, og rykker fra Nytår til posten som ambassadør i Bangkok i Thailand.

Efter rundrejse som ung i Østen besluttede han sig for at søge ind i internationalt arbejde og kom via landbrugsministeriet 2 år til Filippinerne for FNs Udviklingsprogram (UNDP) og Organisationen for Industriudvikling (UNIDO).

I marts 1993 indledtes ansættelsen i udenrigsministeriets diplomati og han tilbragte 3 år som ambassadesekretær i Bangkok (1995-98), hvor han traf sin senere kone, den jævnaldrende diplomat Ratana, af thai-landsk herkomst. Parret tog senere 4 år sammen til Vietnam, da Mikael H. Winther var udsendt til ambassaden i Hanoi (2001-05).

Mens han udøver ambassadørgerningen i det farlige Irak, må hustruen blive hjemme og passe sit job som seniorkonsulent. Hans selskab er til gengæld civile og militære danske livvagter.

Mikael H. Winther glæder sig dog over en tiltagende stabilitet, hvor dagligdagen ikke længere er så præget af gengældelsesaktioner mellem sunni- og shiamuslimer.