Jakob Kirkeskov og Christian Nyerup Nielsen er udnævnt til senior projektchefer i Rambølls miljødivision.
43-årige Kirkeskov har arbejdet 4 år i Rambøll, senest som projektchef. 38-årige Nyerup Nielsen har arbejdet i Rambøll siden 1998 og kommer også fra en stilling som projektchef.
Desuden er Jens Sølling udnævnt til chefkonsulent i miljødivisionen. Den 50-årige Sølling har været ansat i Rambøll siden 2002 og tidl. bl.a. arbejdet hos HOH Vand & Miljø og Kemp & Lauritzen.
Endelig er Lisbet Poll Hansen udnævnt til projektchef i Rambølls miljødivision. 45-årige Poll Hansen kommer fra en stilling som projektleder.