Journalist og souschef i Udenrigsministeriets pressekontor, Poul Kjar, er fra 1. august 2010 overgået til freelance journalist i Sydøstasien med bopæl i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh.
Nyhedsjournalist på dagbladet B.T., Lasse Karner, ansættes pr. 15. august 2010 som presse- og public diplomacy koordinator på den danske ambassade i Beijing (Peking).
Freelance journalist Natasja Engholm er pr. 1. juli 2010 blevet ansat som Press Information Officer for det danske NGO-konsortie, DACAAR, i Afghanistan.
Freelance korrespondent for Morgenavisen Jyllands-Posten og Danmarks Radio i Islamabad i Pakistan, Puk Damsgård Andersen, er pr. 1. juli 2010 overgået til freelance korrespondent for samme aftagere/arbejdsgivere i Kabul i Afghanistan.