Danmark får ligestillings-ambassadør

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danmark har med virkning fra primo september udnævnt en ambassadør med særligt fokus på ligestilling.

Det er Anne-Marie Esper Larsen, der tidligere har været dansk ambassadør i Marokko, som skal varetage den nye post i udenrigstjenesten.

Anne-Marie Esper Larsens udnævnelse sker for at styrke den dansk indsats for at nå FNs 2015 mål for ligestilling og markere det danske engagement i internationale fora.

Den 50-årige cand.jur. kom ind i udenrigstjenesten i september 1985, samme år hun blev færdig som jurist. Hun har bl.a. været ambassade-sekretær i Buenos Aires og Madrid og chef for Øststøtte-kontoret, det sidste i godt 7 år.

Hun blev ambassadør i Marokko i september 2007, efter at dav. udenrigsminister Per Stig Møller (K) havde besluttet at genåbne den danske repræsentation i hovedstaden Rabat. Ambassaden blev lukket ned i 2000 af sparehensyn.

– Da beslutningen om at genåbne ambassaden i Rabat kom, vidste jeg bare, at jeg gerne ville derned, sagde Anne-Marie Esper Larsen til Morgenavisen Jyllands-Posten i januar 2008.

Avisen kunne også berette, at den nyslåede ambassadør under sin tidligere udsendelse i Madrid stiftede bekendtskab med maurisk kultur.

Med sig til Rabat tog hun sin dengang 13-årige datter, Cecilie, men familiemæssigt var udsendelsen ikke en enkel sag. Prisen for Anne-Marie Esper Larsen var, at hun sjældnere så sin mand, Ib Byrge Sørensen, der som departementschef i Fødevareministeriet blev i Danmark.

– Jeg er bogstaveligt talt blevet modtaget med kyshånd, og det er overhovedet ikke noget problem at være kvindelig ambassadør i et muslimsk land, og slet ikke i Marokko, sagde Anne-Marie Esper Larsen til Jyllands-Posten.

Nu venter så den store opgave med i princippet af være ambassadør for alle verdens kvinder.

Se også
http://www.mdg3action.um.dk/en/servicemenu/News/DenmarkAppointsADanishAmbassadorForGenderEquality.htm