Værten på det traditionsrige udenrigsmagasin Horisont, Mette Vibe Utzon, stopper i Danmarks Radio efter denne sæsons sidste Horisont, skriver DR tirsdag.
Det sker efter en strid mellem den u-landsengagerede journalist og ledelsen af DR.
I en kommentar til sin beslutning siger Mette Vibe Utzon: – Jeg holder meget af DR, men DR Nyheders ledelse og jeg har ikke kunnet blive enige om, hvad jeg skal lave fremadrettet. Derfor stopper jeg.
Mette Vibe Utzon, som tidligere har været vært på bl.a. DR-program-merne Kontant, TV Avisen, Nyhedsmagasinet, Profilen og Magasinet Søndag, fortsætter på skærmen indtil den 13. december, hvor sæso-nens sidste Horisont bliver sendt. Efter nytår vender Horisont tilbage med en ny vært i front.
– Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Mette har valgt at forlade DR, for hun har med succes været en markant profil på DRs udlands-flagskib. Vi ville godt have beholdt Mette, men hun har foretrukket at søge udfordringer uden for DR, og det ønsker jeg hende alt mulig held og lykke med, siger ledende redaktionschef i DR Nyheder, Ralf Stenholt Anderson.
Mette Vibe Utzon har været reporter og vært på Horisont i 2 år.
Se også mere baggrund i telegrammerne
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/01-07-08/3v-engageret-journalist-ny-v-rt-drs-udenrigsmagasi
og
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/29-10-06/kendte-kan-s-lge-3v-i-tv