Dansker med i toppen for international alliance

Forfatter billede

Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær siden 2005, Henrik Stubkjær, er blevet medlem af bestyrelsen i ACT Alliance, én af verdens største humanitære alliancer.

Henrik Stubkjær blev valgt på ACT Alliances første generalforsamling, der finder sted i Arusha i Tanzania i disse dage. 190 delegerede deltager fra 87 lande.

– Jeg er selvsagt stolt over, at vi får posten, og at jeg her igennem får mulighed for at sætte vores aftryk på både katastrofearbejdet og udviklingsarbejdet i hele verden. Folkekirkens Nødhjælp har været en af de drivende kræfter bag skabelsen af ACT Alliance, og det får vi nu mulighed for at fortsætte, siger Henrik Stubkjær fra Arusha.

Act Alliance holder generalforsamling hvert fjerde år. Her vælges bestyrelsen, der består af 21 medlemmer. De er valgt ud fra omfattende kriterier som køn, lande og kompetence.

– Jeg vil bruge min stemme og vægt til at arbejde for en mere lige verdensorden. Vi skal sikre et værdigt liv til alle, også de allerfattigste. Det er helt basalt at sikre mad, så underernærede børn får et ordent-ligt udbytte af at komme i skole, siger den 48-årige generalsekretær.

Act Alliance – Action by Churches Together

* Er et samarbejde mellem flere end 100 kirkelige, protestantiske hjælpeorganisationer verden over.
* Arbejder i 130 lande
* Har 30.000 ansatte
* Et samlet årligt budget på 1,5 mia. dollars (knap 8,2 milliarder kr.)
* Hovedsæde i Geneve i Schweiz
* Blev dannet januar 2010