Ny Røde Kors chef i Nepal

Forfatter billede

Anders Skjelmose rejser i denne uge til Nepal, hvor han efter årsskiftet skal tage over som leder af Dansk Røde Kors´ arbejde i Himalaya-landet efter Jørgen Kristensen.

Den 38-årige cand.scient.soc (uddannet fra Roskilde Universitet i 2001) har senest været udviklingsrådgiver i BØRNEfonden, hvor han havde base på fondens hovedkontor på Jagtvej i København.

Anders Skjelmose har i flere omgange arbejdet for Dansk Røde Kors. Både ”ude i felten”, bl.a. i Burkina Faso i 3 år som organisationens regionale repræsentant for Vestafrika med sæde i hovedstaden Ouadadougou og som projektleder på et stort vand- og sanitetsprogram i Uganda – og så bag skrivebordet i København.

Dertil har han haft et selvstændigt konsulentfirma.

– Jeg glæder mig meget. Nepal er et fantastisk land, men også et land med store problemer. Derfor er det en spændende udfordring, siger Anders Skjelmose.

Han har arbejdet meget med sundhed, vand og sanitet og kalder med et smil på læben sig selv for ”ekspert i lokummer”. Anders Skjelmose rejser til Nepal med sin hustru og parrets lille barn.