Tidl. Danida-chef blir 75

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Tidl. departementschef, ambassadør Bent Haakonsen, Roskilde, fylder 75 mandag den 10. januar 2011.

Bent Haakonsen kom til udenrigstjenesten umiddelbart efter færdiggørelsen af sin cand.jur.-eksamen i 1961 og nåede i en u-landspolitisk sammenhæng helt til tops i 1986 som chef for Danida, hvor han fik titel af departementschef. Det var nemlig på den (korte) tid, da Danida havde status som et særligt tredje departement i ministeriet – Departementet for Internationalt Udviklingssamarbejde.

Det fik Udenrigskommissionen snart gjort has på og med departe-mentets forsvinden i 1991 forsvandt også Haakonsen – han blev FN-ambassadør i New York (1991-95).

Haakonsen blev kendt som en åben, hjælpsom og empatisk chef i Danida, hvor man dog også måtte sande, at Danida og u-lands-arbejdet kun var en relativ kort station i den haakonske karriere.

Den nåede vel sit højdepunkt med de 6 spændende år i Tyskland (1995-2001), først som ambassadør i Bonn, så i Berlin. Sidste udepost var i Stockholm (2001-2004), hvorefter han overgik til et velforberedt otium i Roskilde.

For nok har tobakshandlerens søn fra Maribo med de svenske aner haft mange bopæle i livet, men han og familien valgte tidligt Roskilde som det faste holdepunkt, og her har han bl.a. også været politisk aktiv – i Det Radikale Venstre.

Intet under, at han var en af de 22 diplomatiske emeritusser, som i et åbent brev til dav. statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i december 2005 kritiserede, hvad de kaldte regeringens manglende lydhørhed overfor de muslimske lande i debatten om Muhammed-tegningerne og udtrykte bekymring for konsekvenserne heraf.

Bent Haakonsen er i dag præsident i Frantz Schubert Selskabet og sidder i bestyrelsen i Marcel Proust Selskabet.