Ud til Uganda

Forfatter billede

Dennis Kjeldsen rejser nu 2 år til Uganda for Røde Kors.

Her skal han bl.a. arbejde med at styrke og opbygge Røde Kors i det østafrikanske land, især inden for arbejdet med sundhed.

34-årige Dennis Kjeldsen er netop kommet hjem fra udstationering i Mozambique i Sydøstafrika og har tidligere arbejdet i Zimbabwe for Røde Kors og på Balkan for forsvaret. Han tager kone og 2 små børn med til Uganda.

Uganda ligger i den del af Østafrika, hvor der lige nu er alvorlig tørke.

Landet har også været ramt af tørken, der dog ikke har været lige så omfattende som i Kenya og Somalia.

Uganda har desuden haft en langvarig borgerkrig i den nordlige del af landet mellem den excentriske og ekstremt voldelige oprørshær LRA (Herrens Modstandshær) og regeringsstyrker.

Parterne indgik våbenhvile i 2008.