Generalsekretær i solidaritets- og bistandsorganisationen IBIS siden 1996, Vagn Berthelsen, har fået forlænget sin kontrakt med fem år, dvs frem til udgangen af 2016.
Bladet IBIS Fokus skriver i sin seneste udgave, at en enig IBIS-styrelse står bag forlængelsen.
Forkvinde Mette Müller siger til bladet, at “Vagn med overblik og stærke lederegenskaber har styret IBIS gennem en rivende udvikling med komplicerede udfordringer, store successer og bump på vejen”.
– Vi er i styrelsen overbevist om, at han også er den rette mand til at løfte de kommende års opgaver, lægger hun til.
Dermed kan Vagn Berthelsen blive som “general” for venstrefløjens flagskib i bistandsarbejdet, til han går på pension. Han fylder 60 på befrielsesdagen 4. maj næste år og vil være nået pensionsalderen i 2017.
Vagn Berthelsen indtog i sin tid en post, der gik under betegnelsen ”svingdøren” og krævede en mand af rette støbning. Og den støbning må han være gjort af, siden han nu kommer til at sidde i chefstolen i domicilet (p.t.) på københavnske Nørrebro i samfulde 20 år – hvis han da selv vil.
Da han overtog ledelsen, var det for en organisation, der havde været igennem en turbulent tid med mange lederskift. Stille og roligt satte han sit præg og betegnes som en afgørende faktor i at gøre IBIS til en velfungerende organisation.
Vagn Berthelsen er uddannet som jurist, men udover en kort karriere som fuldmægtig i Arbejdsministeriet er hans professionelle liv først og fremmest præget af indignation over fattigdommen i u-landene.
I mere end 35 år har der stået fattigdom og udvikling på visitkortet. Først i Mellemfolkeligt Samvirke, bl.a. som koordinator i Zimbabwe, og de sidste 15 år i IBIS. Måske står der alligevel jurist med små bogstaver på visitkortet, fordi han ofte bliver omtalt som ”advokaten for de fattige”.
Man kan læse om hans visioner for IBIS i 2016 i telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/13-09-06/fremtidssyn-i-2016-er-ibis-aktiv-i-50-lande-og-har
Stor mandsdominans
Vagn Berthelsens genudnævnelse til IBIS-chef bekræfter samtidig mandsdominansen på generalsekretærposten hos de største organisationer i u-landsmiljøet herhjemme:
ADRA Danmark – Lehnart Falk
CARE Danmark – Niels Tofte (nestor med 22 år på posten)
Caritas Danmark – Jann Sjursen
Dansk Flygtningehjælp – Andreas Kamm
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) – Uffe Torm, fra 1. februar 2012 Lars Udsholt (sek.leder)
Danmission – Mogens Kjær
Dansk Røde Kors – Anders Ladekarl
Folkekirkens Nødhjælp – Henrik Stubkjær
International Media Support (IMS) – Jesper Højberg (direktør)
IBIS – Vagn Berthelsen
Læger uden Grænser (MSF) – Michael Gylling Nielsen (direktør)
Mellemfolkeligt Samvirke – Frans Mikael Jansen
Mission Afrika, tidl. Sudanmissionen – Kristian R. Skovmose
Projektrådgivningen – Erik Vithner (sekretariatsleder)
Ulandssekretariatet – Mads Bugge Madsen (sekretariatsleder)
UNICEF Danmark – Steen M. Andersen
I resten af u-landsmiljøets talrige organisationer, foreninger, aktivist-grupper m.v. er tendensen alt i alt den samme set med kønspolitiske øjne – og ligestillings-briller.
For at fuldstændiggøre billedet kan det nævnes, at tre toneangivende statslige og halvstatslige aktører, nemlig Danida, Center for Kultur og Udvikling (CKU) og Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) alle har mænd i spidsen. Det er Ib Petersen, Jens Kåre Rasmussen og Finn Jønck.
Markante undtagelser er Red Barnet Danmark (Mimi Jakobsen), Verdensnaturfonden i Danmark (Gitte Seeberg), Verdens Skove (sekretariatschef Karin Elisabeth Lind), BØRNEfonden (Bolette Chri-stensen), SOS-Børnebyernes danske afdeling (Hanne E. Rasmussen), Plan Danmark (Gwen Wisti) og AC Børnehjælp (Margrethe Primdahl), hvoraf de fire sidstnævnte har titel af direktør.
Det bemærkes, at fem af de syv nævnte kvinder er chef for børnerettede organisationer.
