En Kampmann til 3F

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Nicolai Kampmann er 1. januar 2012 tiltrådt som ny chefredaktør og kommunikationschef i Fælles Fagligt Forbund (3F).

3F har været aktiv med støtteprojekter for fagforeninger i u-landene i årtier og påregnes at optrappe sit internationale virke i lyset af signalerne fra den nye udviklingsminister om fagbevægelsens udvidede rolle i udviklingsarbejdet.

Nicolai Kampmann afløser Palle Smed, der stopper efter 14 år i 3F som chefredaktør og kommunikationschef i Danmarks største fagforening. Nicolai Kampmann har hidtil været pressechef i 3F.

– Det er med en god portion ydmyghed, at jeg tiltræder min nye stilling. Jeg skal bl.a. stå i spidsen for Danmarks stærkeste fagblad, som netop for tredje gang er blevet nomineret til en Cavling-pris og generelt gennem årene har høstet mange priser, siger Nicolai Kampmann.

– Det er et fagblad, som står utroligt stærkt og vedholdende dækker de overgreb, medlemmer af 3F udsættes for. Bladet fungerer som talerør for de mennesker, der lever på kanten af det kriseramte danske samfund. Det arbejde glæder jeg mig til at føre videre, lægger han til.

42-årige Nicolai Kampmann har tidligere været kommunikationschef hos forsikringsselskabet Alka, pressechef i Undervisningsministeriet og journalist ved bl.a. Ritzaus Bureau og dagbladet Aktuelt samt leder af EU-NGO sekretariatet i 2002.

Palle Smed forlader 3F for at blive selvstændig.

– Efter årsskiftet forfølger jeg en gammel drøm om at blive selvstændig kommunikationsrådgiver. Fagbevægelsen har fyldt hele mit arbejdsliv, og 3F har uden sammenligning været den bedste arbejdsplads, jeg kunne tænke mig, siger Palle Smed.

Han er især stolt over at overlevere Danmarks mest prisvindende magasin til sin efterfølger. Fagbladet har modtaget tre Bording-priser, tre FUJ-priser og altså netop for tredje gang nomineret til en Cavling-pris.

Palle Smed har hos 3F også været dybt involveret i den politiske kampagne SKÆVT, som kørte tidligere på året og fik flere end 100.000 fans på Facebook og 10.000 aktive på gaden.

Man kan læse mere om 3Fs internationale virke på
http://forsiden.3f.dk/apps/pbcs.dll/artikkel?Avis=SD&Dato=20060613&Kategori=INTERNATIONALT&Lopenr=60613012&Ref=AR&profile=2222&template=internationalt