Nelima Lassen rejser til Ramallah på den palæstinensiske Vestbred af Jordan-floden som udsendt for Røde Kors.
De næste to år skal hun arbejde med at styrke Røde Kors’ arbejde med unge frivillige.
Hun skal bl.a. være med til at lære de unge, hvordan de kan arbejde under naturkatastrofer og konflikter; f.eks. ved at lære dem at bruge førstehjælp.
38-årige Nelima Lassen har tidligere været udsendt til Serbien og Montenegro for Røde Kors.
Røde Kors har arbejdet i Israel og de besatte områder siden 1948.
Organisationen tilser israelske og palæstinensiske fanger, uddeler mad og vand og laver aktiviteter for børn og unge, der hjælper dem med at bearbejde voldsomme oplevelser som følge af konflikten.