Civilingeniør og professor Erik Reitzel, Virum, er død. Han blev 70.
Reitzels store fortjeneste lå i opdagelsen af en grundlæggende sammenhæng mellem destruktion., konstruktion og vækst, noget der kunne anvendes til at formgive konstruktioner med mindst mulig brug af ressourcer.
Hans ideer kom til at indgå i undervisningen både på Kunstakademiets Arkitektskole og DTU. På flere felter blev han derved en brobygger mellem ingeniør- og arkitektuddannelsen.
Som skaber af Den Symbolske Globus, der står ved UNESCO’s hovedkvarter i Paris, blev han gennem en udtalelse onsdag mindet af Irina Bokova, generaldirektør for FN’s særorganisation for Undervisning, Videnskab og Kultur.
”Denne globus symboliserer FN’s idealer og legemliggør UNESCO’s ånd”, hed det. Hans ideer kom også til at påvirke arbejdet med Paris’ Store Bue – La Grande Arche – som han arbejdede med på i årene 1982-89.
Erik Reitzel havde fra 1971 haft egen rådgivende virksomhed. Han var professor på Kunstakademiets Arkitektskole 1989-2001 og lektor på Danmarks Tekniske Universitet 1979-89.
Han modtog sammen med von Spreckelsen Nykredits Arkitekturpris i 1988 og Æreslegionen i 1990.
Erik Reitzel blev født 10. maj 1941 og døde 6. februar 2012.
Bisættelsen har fundet sted.
OM Reitzels Symbolske Globus (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)
Den Symbolske Globus blev i forbindelse med FNs Verdenstopmøde om social udvikling i København i marts 1995 bygget af de delegerede, der kom fra alle egne af verden, – en globestruktur på 15 meter i diameter midt i København. Det var formentlig første gang, at folk fra alle verdens nationer arbejdede sammen om at opføre en bærende struktur.
Ideen til at opføre denne struktur kom fra Erik Reitzel og blev finansieret af Kulturministeriet.
Ordet symbol stammer fra det oldgræske symbolon, der oprindelig betød tegn eller pant. Når venner i det antikke Grækenland skiltes, brød værten et stykke (symbolon) af en ting, f.eks. en krukke, og gav det til vennen. Når denne senere kom tilbage, var beviset på gæstevenskabet, at han medbragte sit symbolon.
Denne ide om gæstevenskab blev genoptaget under FN-Verdenstopmødet for nu 17 år siden, idet de delegerede medbragte hver deres symbolon i form af en lille konstruktionsdel.
Denne symbolon anbragte de så i den Symbolske Globus, som således blev opbygget. Ved sin fysiske vækst skulle strukturen samtidig symbolisere topmødets 3 hovedemner: solidaritet, mindre fattigdom og produktivt arbejde.
Da FN’s logo rummer en globus, var det naturligt at benytte en globus som den bærende struktur. For at det kunne lykkes, var det nødvendigt at formgive et helt nyt byggesystem bestående af små delelementer, som hver var et symbolon, som kunne håndteres af 10.000 delegerede.
Ved formgivningen kom Erik Reitzels erfaring med konstruktiv minimalisme til stor nytte. Størstedelen af den Symbolske Globus er udført af en speciel hård aluminiumstype, og Emil Nielsens smedeværksted har bistået med den praktiske udførelse.
Siden november 1995 har den Symbolske Globus efter ønske fra UNESCO og som en gave fra den danske stat stået foran UNESCOs hovedkvarter i Paris.
