Maler, forfatter, film- og TV-instruktør Tørk Haxthausen, Sandvig på Bornholm, er død. Han blev 87.
Han blev ramt af hjertestop i hjemmet. Klar i hovedet til det sidste, skriver venstrefløjens netsite, Modkraft, lørdag.
Han var søn af direktør i Udenrigs-ministeriet Christian Frederik Haxthausen og maleren Alix Haxthausen, født Brønnum Scavenius, og voksede som adelsmand op i et konservativt hjem, men endte som klar venstrefløjsmand.
Som ganske ung deltog Tørk Haxthausen i frihedskampen under den tyske besættelse, indtil han i 1944 måtte flygte til Sverige. Han fortalte engang om en oplevelse fra den tid, skriver Anders Lundkvist i sin nekrolog på Modkraft.
Under en razzia i København måtte han flygte ind i en butik. Straks han kom derind, skete der to ting: Manden tog telefonen for at ringe til politiet, mens konen hjalp Tørk med at finde bagudgangen. Den danske splittelse mellem samarbejdspolitik og modstand kunne ikke få et mere sigende udtryk.
Den norsk-fødte ildsjæl nåede vidt i karrieren, både i sit kunstneriske udtryk – og geografisk.
Han opholdt sig i 1970erne i Østafrika, boede i Småland for så atter at vende hjem til Danmark, nærmere betegnet Bornholm, hvor Haxthausen bl.a. genoptog maleriet som udtryksform.
Her på U-landsnyt.dk skal især dvæles ved den u-landsrettede del af hans vidtspændende virke, som også rakte over betegnelserne journalist, samfundsdebattør og billedkunstner.
Hans interesse for Den 3. Verden blev vakt, da han blev udsendt som production manager af Danida til Tanzania Film Company 1970-76. Her opbyggede han et film- & lydstudie i Dar es Salaam samt produce-rede, skrev og instruerede 11 kortfilm og spillefilmen Fimbo ya mnyonge i 1974.
Med udspring i erfaringerne som udsendt i den ofte barske og uforståelige afrikanske virkelighed skrev han TV-serien “Udvikling”, som han instruerede sammen med Morten Arnfred.
Dramaet blev vist i slutningen af 1982 og begyndelsen af 1983 på DR-TV. Det faldt i tre dele med overskrifterne “Ankomsten”, “Tørken” og “Vandet” og handler om udsendte fra Danida, der skal lave et projekt i en lille landsby i Kenya.
Nogle husker måske endnu den herostratisk berømte “Rural Develop-ment Fund” (RDF), hvor Danida gik stærkt ind for at hjælpe landsbyer rundt om i Kenya med at skaffe ting højt på ønskelisten, fra kvægbade til små jorddæmninger.
Det viste sig senere, at alt for mange penge aldrig var nået ud til bønderne, endsige småbønderne. Men det skyldtes mindst lige så meget korruptionen i netop Kenya som Danida.
Med bl.a. Ole Ernst og Peter Steen i fremtrædende roller viste serien, hvor vanskeligt arbejdet som udsendt er – helt derude, hvor det gør ondt, og hvor de fattige er.
Den stærkt besatte rolleliste talte også navne som Ghita Nørby, Bent Mejding, Birgit Sadolin, Finn Nielsen, Kirsten Olesen, Helle Hertz og Jesper Christensen. Dertil sås Troels Munk som projektets eminente bogholder.
Serien stillede spørgsmål til eftertanke om, hvordan – og hvorvidt – man gør en forskel, når man er ude i et udviklingsland. En problematik, der er aktuel den dag i dag, hvorfor serien udmærket kunne genudsendes her i Danidas 50 års jubilæumsår – og midt i flommen af repriser af andre og langt nyere produktioner.
Oplevelserne i Julius Nyereres arbejder- og bondestat lige syd for Kenya inspirerede til bogen “Hos de Sorte” fra 1987, som en anmelder kaldte “afsindig morsom og let læst” og med et “skarpt blik for de ’naive’ holdninger om Fremskridtet hos såvel sorte som hvide i 1970ernes Afrika”.
Det er i hvert fald en meget personlig beretning om forfatterens tid i Østafrika. Som Haxthausen selv sagde: “Om en rejse til det ubegribe-lige, hvor alle de kendte ting bliver fremmede, og det ufattelige hører til dagens orden”.
“Bogen er også et beskedent tegn på min grænseløse taknemmelig-hed til de mennesker og steder, der smadrede mit europæiske verdensbillede, så det ikke stod til at reparere.”
Noget senere, i 1996, udkom “Slangens børn”. Forlaget (Klim) skrev om bogen: “En thriller om politisk rænkespil i det sydlige Afrika i 1974. En dansker sprænges i luften i sin bil – et opgør om Zambias kobber”. Dagbladet “Aktuelts” anmelder kaldte den “veloplagt og højst læseværdig”.
De seneste godt 10 år koncentrerede Haxthausen sig mere om Europa og især landene i den gamle Østblok, men Afrika glemte han nok aldrig.
Tørk Ove Haxthausen blev født 7. oktober 1924 og døde 22. marts 2012.
