Ny formand for Concord Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Mellemfolkeligt Samvirkes politik- og kampagnechef, Nils Brøgger Jakobsen, er blevet ny formand for Concord Danmark, efter at Birte Hald har fratrådt posten.

 

Concord Danmark er et samvirke for EU-interesserede udviklings-NGOer herhjemme og har p.t. 41 medlemmer.

 

Det er en hektisk og spændende tid for Concord Danmark, og derfor er den 32-årige cand.scient.adm. særligt glad for at overtage posten som formand den danske EU-politik- og lobbyorganisation.

 

Birte Hald er fratrådt, fordi hun nu er ansat i Internationale Røde Kors og Røde Halvmåne som chef for deres katastrofeberedskab.

 

“Med det danske EU-formandskab er det en utrolig vigtig og ikke mindst interessant tid for Concord Danmark, som har et helt unik indblik og påvirkning på EU, som jo er verdens største bistandsaktør. Derfor er jeg utrolig glad for at have fået tillidsposten som formand i denne tid”, siger Nils Brøgger Jakobsen.

Formandskabet dækker første halvår af 2012.

 

Han peger på sammenhæng mellem EUs politik på forskellige områder som det helt overvejende fokuspunkt i Concords arbejde.

“Hvis det skal lykkedes at bekæmpe verdens fattigdom, kræver det, at EU’s forskellige politikområder ikke modarbejder hinanden og bremser den udvikling, som det store arbejde på udviklingsområdet forsøger at fremme. Det gælder i særdeleshed landbrugspolitikken og skatteflugt”, gør han gældende.

 

“Jeg har kendt Nils Brøgger Jakobsen gennem hans mere end ti år med udviklingsarbejde og han er den helt rigtige til at hjælpe med at sætte fokus på de vigtige områder omkring EU’s udviklingsarbejde, som vi arbejder med”, siger sekretariatsleder hos Concord Danmark, Morten Emil Hansen.

 

Nils Brøgger Jakobsen har været aktiv i Mellemfolkeligt Samvirke siden 2002 og bl.a. været næstformand for organisationens bestyrelse mellem 2005 og 2007.

I 2008 blev han ansat som kampagnemedarbejder og i 2010 forfrem-met til at lede MS’ kampagne- og politikafdeling. Han er uddannet fra Roskilde Universitet (RUC) og har en bachelor i EU-studier.

 

Concord Danmark er den danske gren af den europæiske organisation af samme navn, der repræsenterer flere end 1.800 civilsamfunds-organisationer, som ønsker at påvirke EU’s politik overfor verdens u-lande.