Bannerfører for miljøet blir 60

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen, Valby, fylder 60 mandag d. 4. juni 2012.

Fødselaren vil være kendt af de fleste miljø-interesserede i dette land fra sin omfattende skribent- og debatvirksomhed, hvor han indgående har behandlet såvel danske som globale miljøproblematikker, herunder klimaforandringerne.

Jørgen Steen Nielsen blev efter studentereksamen fra Virum Stats-skole i 1971 cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet i 1983.

Han var medstifter af og aktiv i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA). I perioden 1986-88 var han forlagsredaktør på Munksgaards Forlag og 1988-89 medindehaver af Medieværkstedet Chaos.

Jørgen Steen Nielsen har siden 1985 været miljø- og videnskabs-medarbejder på dagbladet “Information”, afbrudt af perioden 1995-2002, hvor han var bladets chefredaktør. Han er nu atter journalistisk medarbejder og dækker de miljø- og sikkerhedspolitiske områder.

Jørgen Steen Nielsen blev sammen med journalistkollegerne Charlotte Aagaard (Information) og Bo Elkjær (Ekstra Bladet) tildelt den store journalistiske hædersbevisning, Cavling-prisen i 2003, for deres gennemarbejdede, veldokumenterede og kritiske artikler om det demokratiske beslutningsgrundlag for Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

Han har tillige modtaget Ingeniørsammenslutningens informationspris (1987), Vand- og miljøprisen (1990) samt Earth Coin-prisen i 2009.

Han har skrevet og redigeret flere bøger og er bl.a. forfatter til “Fra frihedens slagmarker”, “En lille fortælling om overlevelse” og “Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi”.