Biolog, rådgivende konsulent, foredragsholder og skribent Birgith Sloth, Rågeleje, Nordsjælland, fylder 60 mandag d. 24. september 2012.
Kærligheden til natur og dyr førte til, at fødselaren allerede som ung begyndte at arbejde med at beskytte naturen. Hun blev formand for Natur og Ungdom og senere præsident for den tilsvarende internationale ungdomsorganisation, IYF.
Kampen mod illegal handel med udryddelsestruede dyr og planter indenfor rammerne af CITES blev et hjertebarn, fra hun i 1977 blev ansat i Miljøministeriet og var med til at forhandle konventionen på plads i Danmark.
Som anerkendelse for sit omfattende virke gennem årene fik Birgith Sloth Clark Bavin prisen på CITES-konferencen i 2010 i oliestaten Qatar.
Også hvalerne har nydt godt af hendes store viden, siden hun i 1986, først som Miljøministeriets repræsentant og siden som NGO-observatør, har deltaget i den internationale Hvalfangstkommissions møder.
Her har hendes indsigt i og erfaringer med naturbeskyttelse og det politiske spil, mange gange sat grå hår i hovedet på hvalfangernationerne.
Efter at Birgith Sloth forlod Miljøministeriet i 1995, har hun arbejdet med naturfrednings- og økoturismeprojekter verden over, samt som rådgiver for naturbeskyttelses- og dyreværnsorganisationer.
Hun blev medlem af Kvindelige Eventyreres Klub i 1996 og har i forbindelse med sit firma Be-Eco Tours and Consult arrangeret ture for naturinteresserede til bl.a. Mongoliet, Sydafrika og Tenerife.
Beskyttelse af bjørne, de store katte, elefanter, næsehorn, hvaler og senest hajer står især hendes hjerte nær.
Som hun skriver på klubbens website:
“Egentlig er at rejse eventyret for mig. Det at komme til et nyt sted, sætte sig ind i skik og brug, knytte kontakt til folk og opleve naturen på stedet. Alle de 86 lande, jeg har besøgt, har deres charme, men skal jeg fremhæve ét land bliver det Mongoliet”.
“Den store varierede Gobi-ørken med dinosauræg og knoglerester, de uendelige bølgende grønne bakker med stepper, de mange husdyr, der græsser, den tætte kontakt mellem natur og menneske. I nomadernes smilende øjne kan man se Moder natur”.