Fredag (26.10) modtager Danidas tidligere evalueringschef Niels Dabelstein en fornem pris i Minneapolis i USA, der uddeles af American Evaluation Association, verdens største forening af evalueringsfolk med flere end 7.600 medlemmer kloden over.
Årsagen er, at den største evaluering af udviklingsbistand nogensinde, evalue-ringen af Paris-erklæringen, er udpeget som modtager af evalueringsverdenens fornemste pris.
Evalueringen blev styret af et lille sekre-tariat på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i København bestående af Niels Dabelstein og en deltidssekretær.
Prisen, der består af et diplom og æren, går ikke kun til Dabelstein, men til styregruppen for evalueringen og det ledende hold af konsulenter, der også tæller danske Dorte Kabell. Hun var med i “core group” i begge faser, ligesom Rikke Jensen var peer reviewer i fase 1 (Danida har støttet økonomisk).
Prisen er ikke bare et personligt skulderklap til Niels Dabelstein, men også en anerkendelse af Danidas evalueringstradition. Samtidig sender den et signal om, at evalueringer af udviklingsbistand godt kan konkurrere på kvalitet med evalueringer inden for andre områder.
Dermed afliver den myten, der med jævne mellemrum dukker op, om at evalueringer af udviklingsbistand ikke rigtigt er til at stole på, fordi de er betalt af dem, der finansierer udviklingsbistanden.
American Evaluation Associations årsmøde (www.eval.org), hvor prisen uddeles, samler 2.500 deltagere. Her uddeles fem priser, men den pris, Paris-evalueringen modtager, ”Outstanding Evaluation Award”, er den fornemste og betragtes derfor som evalueringsverdenens ”Oscar”.
Evalueringen var en kæmpe-øvelse, der blev foretaget i to faser i perioden 2007-11 og omfattede evalueringer i 22 udviklingslande i Asien, Afrika og Latinamerika og af 18 af multilaterale bistandsorganisationer og donorlande, herunder Danmark.
Alene størrelsen og de mange involverede rummede en fare for, at alt kunne gå galt. Når det ikke skete, skyldes det i høj grad, at der sad så erfarne og kompetente folk som Niels Dabelstein i spidsen.
Det påpeger manden, der nominerede evalueringen til prisen, i sin indstilling på hele 60 sider. Her beskrives evalueringen som en model – ikke kun for evalueringer af udviklingsbistand, men for evalueringer generelt.
Indstillet af førende ekspert
Manden bag indstillingen er ikke nogen hvem-som-helst, men en af evalueringsverdenens mest anerkendte eksperter, amerikanske Michael Quinn Patton.
Han er tidligere præsident for American Evaluation Association, har selv modtaget adskillige priser, men aldrig ”Outstanding Evaluation Award”, og han har skrevet en række lærebøger om evalueringer, der bruges over hele verden.
Quinn Patton gør åbent opmærksom på, at han selv blev involveret i Paris-evalueringen midtvejs, og at nogen måske derfor vil betragte ham som inhabil.
Han blev nemlig bedt om at fungere som uafhængig kontrollant af evalueringen, og hans ”revisor-erklæring” blev senere en del af evalueringens hovedrapport.
”Men,” understreger Quinn Patton, ”jeg kendte ingen af de involverede på forhånd, jeg havde aldrig beskæftiget mig med udviklingsbistand før eller hørt om Paris-erklæringen. Faktisk var jeg fra starten skeptisk over for, om en så enorm evaluering overhovedet kunne lade sig gennemføre i praksis. Der var så mange involverede med så mange forskellige politiske dagsordner og samtidig en meget stram tidsplan.”
At Quinn Pattons skepsis i den grad blev overvundet, vidner hans detaljerede indstilling om. Han skriver, at det rent faktisk lykkedes at skrive bunkerne af landerapporter og dokumentation sammen til en hovedrapport, der fremstod veldokumenteret og med klare og konkrete konklusioner og anbefalinger.
Det lykkedes at finde den svære balance imellem på den ene side at involvere de mange forskellige aktører og på den anden side bevare uafhængigheden, skriver han.
Han roser også den gennemskuelighed, evalueringen blev gennemført med, og de store bestræbelser, der blev gjort for at kommunikere budskaberne bredt ud på nye og innovative måder, bl.a. i form af korte videofilm på facebook og twitter..
Han fastslår, at evalueringen allerede har sat sig politiske spor. Den var timet så præcist, at den kom til at sætte præg på forberedelserne til Busan-topmødet mellem donorer og udviklingslande i Sydkorea i december 2011.
Hertil kommer, at processen med at gennemføre evalueringen i sig selv har medvirket til, at principperne i Paris-erklæringen er blevet kendt og indarbejdet i så mange lande.
På mange, mange områder sætter Paris-evalueringen et eksempel, som bør danne model for mange andre evalueringer, konkluderer den begejstrede evalueringsveteran.
Den personlige faktor
”People matters”, understreger Quinn Patton, men også, at den personlige faktor ofte overses i forbindelse med evalueringer. Det kan man ikke beskylde ham for at gøre, for han beskriver udførligt evalueringsholdets rolle som helt central for succesen. Og der er særlige roser til Niels Dabelstein:
”Hans indsats sikrede, at evalueringen overhovedet blev gennemført, og at den blev det med tilstrækkelige ressourcer, integritet, metodisk stringens og troværdighed,” skriver Patton.
Han peger på, at Dabelstein trak på sin erfaring som styrmand fra andre store evalueringer, Rwanda-evalueringen i 1996 og evalueringen af indsatsen efter tsunamien i 2004.
Quinn Patton understreger, at han i sit lange evalueringsliv aldrig før har indstillet en evaluering til den fornemste pris, der kræver, at evalueringen udmærker sig på alle punkter. Og at han – som han noterer – heller ikke selv har deltaget i en evaluering, han fandt værdig til prisen.
Niels Dabelstein var Danidas evalueringschef fra 1998 frem til 2007, da han fik orlov for at stå i spidsen for Paris-evalueringen.
Siden i fjor har den nu 65-årige veterandiplomat været medlem af CIDA’s (det canadiske Danida) evalueringskomite, og fra sommeren 2012 har han som aktiv pensionist dels nydt livet på sin ødegård i Skåne, dels arbejdet med kvalitetssikring af evalueringer for Sida (det svenske Danida) og DFiD (det britiske Danida).
Han blev færdiguddannet som cand.merc. i 1978 og kom fem år efter til Danida.
Om Paris-erklæringen om bistandseffektivitet
I 2005 kulminerede mange års arbejde med at effektivisere udviklings-samarbejdet, da repræsentanter for flere end 150 donorlande, udviklingslande og multilaterale organisationer blev enige om Paris-erklæringen om bistandseffektivitet.
Den fastslår, at Danmark – og andre donorer – skal være parate til at træde et skridt tilbage og lade modtagerlandene tage ejerskab over udviklingsprocessen.
Erklæringen indeholder fem principper:
* Modtagerlandene skal selv have ejerskabet over egen udvikling.
* Der skal være øget koordinering og harmonisering mellem donorernes indsatser.
* Bistanden skal tilpasses modtagerlandets systemer i videst muligt omfang.
* Bistanden skal administreres med henblik på at skabe resultater.
* Bistanden bygger på gensidig ansvarlighed mellem donor- og partnerlandene.
Paris-erklæringen var på mange måder en ny måde at tænke udvik-lingsbistand på. Erklæringen sigter mod at styrke modtagerlandets indflydelse og sikre øget gensidig ansvarlighed mellem donorer og modtagere.
Man kan læse mere om evalueringen på
www.oecd.org/dac/evaluationnetwork/pde
