Ingeniør i u-landene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Civilingeniør Axel Møller Færch, Hørsholm, er død. Han blev 77.

Med en studentereksamen fra Randers Statsskole drog Axel Færch i 1955 til København, hvor han blev færdig som civilingeniør fra DTU i 1961.

Efter to års værnepligt og hjemsendelse som løjtnant blev han ansat ved anlæggelsen af motorvejen omkring Slagelse, før han i 1964 drog til Bandar Abbas i Iran som tilsynsførende med vejprojekter for Kampsax A/S.

I 1967 kom Axel Færch til planlægningsfirmaet Hoff & Overgaard og blev året efter udsendt til Indonesien for at arbejde med vejplanlægning i et par år.

Hjemme i Danmark igen arbejdede han med trafikplanlægnings-opgaver for vejdirektoratet, DSB og flere kommuner vekslende med opgaver i udlandet for bl.a. Danida.

I begyndelsen af 1980’erne vendte Axel Færch tilbage til Indonesien som chef for et større hold eksperter fra Hoff & Overgaard, der under en kontrakt med Verdensbanken i en årrække ydede teknisk assistance til landets ministerium for offentlige arbejder.

I de sidste år af sin erhvervskarriere arbejdede han bl.a. med vejprojekter i Indien.

Han efterlader sig hustru, to børn og tre børnebørn.