Asger Bindslev er død

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Tidl. overlæge og cand.theol. Asger Bindslev, Holbæk, er død. Han blev 97.

Asger Bindslev lod sig pensionere fra sin lægegerning i 1983 og begyndte at læse teologi. Det endte med, at han blev cand.theol. fra Københavns Universitet som 78-årig.

Han var født i havnebyen Madras (i dag Chennai) på Indiens østkyst som søn af missionær Carl Bindslev og efter at have taget lægeeksamen i 1939 videreuddannede han sig på danske hospitaler og Institut for eksperimenterende Kirurgi.

Han var chef for Østerlandsmissionens hospital i Nebek i Syrien fra 1946 til 1956.

I en periode fra 1965 var han midlertidig missionschef og overkirurg på det danske undervisningshospital i Leopoldville (i dag Kinshasa) i Congo – et af de første større danske udviklingsprojekter i Afrika, som blev drevet af Dansk Røde Kors med støtte fra Danida – se også
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/03-06-06/finn-balslev-rystende-gensyn-med-congo-hospitalet

I ni år frem til pensioneringen var han en skattet og afholdt overlæge på Revalideringsklinikken i Holbæk.

Hustruen Ulrikke Bindslev, født Lange, døde i 2005. Parret fik fem børn, hvoraf de fire lever i dag.

Asger Bindslev blev født 2. april 1915 og døde 8. oktober 2012.

Ved bisættelsen blev deltagerne anmodet om at støtte enten Læger uden Grænser, Kirkens Korshær eller Frelsens Hær i stedet for evt. blomster.