U-landsvirke og landbrugsoplysning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fhv. forstander, agronom Georg Nielsen, Højbjerg pr. Aarhus, fylder 80 onsdag d. 28. november 2012.

Fødselaren var en af de landmænd fra Vendsyssel, der sidst i 1950’erne besluttede sig for at studere videre efter sit landbrugsskoleophold.

Han blev kandidat fra Landbohøjskolen i 1961. Det blev afsæt til næsten 40 års arbejde med oplysning og uddannelse for landmænd i Danmark og ude i verden.

Med udgangspunkt i et toårigt u-landsarbejde for Mellemfolkeligt Samvirke i Thailand først i 1960’erne fulgte mange års deltagelse i komite- og udvalgsarbejde for Mellemfolkeligt Samvirke, Danida og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) suppleret med korte konsulentopgaver for samme.

Efter nogle års arbejde på Axelborg for Landbrugets Oplysnings- og Konferencevirksomhed blev Georg Nielsen i 1968 forstander for Landbrugets Informationskontor og i 1972 tillige forstander for Tune Landboskole.

Det gav ham de næste 30 år ansvar for produktion af landbrugsfaglige film, lysbilleder, pjecer og håndbøger til brug i oplysning og uddannelse af landmænd. Hertil kom ansvaret for organisering af efteruddannelse for landbrugets konsulenter og landbrugslærere.

I 1988 samledes landbrugets landsdækkende faglige udviklings- og rådgivningsarbejde i Landbrugets Rådgivningscenter (nu Videncentret for Landbrug) i Skejby, hvor Georg Nielsen indtrådte i ledelsen og stoppede som forstander for Landskontoret for Uddannelse i 1998.

Efter pensioneringen fortsatte fødselaren i ti år som medlem af bestyrelsen for Landbrugets Kulturfond.