Et kendt ansigt i det danske u-landsmiljø, Lars Udsholt, foretager et overraskende job- og miljøskifte.
Han dropper tilværelsen som direktør og seniorkonsulent i sit eget firma og bliver ny sekretariatsleder for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U), som holder til på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.
Den 48-årige cand.scient.pol. afløser pr. 1. februar 2012 Uffe Torm, som efter 14 år på posten – og sammenlagt 41 års u-landsvirke – har valgt at gå på pension.
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) administrerer Danida-finansierede udviklings- og nødhjælpsprogrammer samt større enkeltprojektbevillinger. DMR-U har 31 missionsselskaber og kirkelige organisationer som medlemmer.
Lars Udsholt har siden 2006 haft sit eget konsulentfirma “capacitate” og løst opgaver for bl.a. Danida især i forhold til NGO-bistanden og Civilsamfundsstrategien, der afstikker rammerne for den statslige støtte til private danske organisationers udviklingsarbejde sammen med deres partnere i Syd.
Inden da var han generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke fra 2002 til 2006. Bag sig har Lars Udsholt også en længere periode – fra 1997 til 2002 – som forstander for MS’ Training Center for Development Cooperation i Arusha i Tanzania.
Med sig i bagagen har han videre en periode som afdelingsleder i Dansk Ungdoms Fællesråd (1990-93), u-landskonsulent i FN-forbun-det samt fire år som projektforsker på Center for Udviklingsforskning (nu DIIS) – nemlig fra 1993 til 97.
I sin studietid var han (1986-88) sekretær for folketingsmedlem Christian Kelm-Hansen, den mangeårige formand for U-landsstyrelsen, – i øvrigt en forsamling Lars Udsholt selv blev medlem af i 2002-2004.
Formand for DMR-U’s bestyrelse, Bodil Skjøtt, siger:
– Lars Udsholt kommer til DMR-U med både erfaring og indsigt omkring det u-landspolitiske og med faglig kendskab til flere af DMR-U’s indsatsområder. Han har et godt kendskab til det danske NGO-miljø og selv allerede et netværk, han kan trække på.
– For bestyrelsen har det været vigtigt, at DMR-U med ham får en person med stor ledelseserfaring.
– Vi tror, at han vil kunne bidrage med kompetence- og strategi-udvikling af DMR-U som en paraplyorganisation, så vi fortsat som trosbaserede organisationer kan være en relevant medspiller på det udviklingsfaglige område sammen med partnerne i syd og videreføre den positive udvikling og vækst, som DMR-U har gennemgået siden etableringen i 1986, anfører Bodil Skjøtt.
Lars Udsholt er gift og far til tre børn på 19, 18 og 10 år hjemme på adressen på Stengårds allé i Kgs Lyngby.
Flere end en vil nok hæve øjenbrynene, når de hører om jobskiftet, men Lars Udsholt og familie er en del af den lokale menighed i Sten-gård sogn, og han er rent faktisk præstesøn, selv om hans far først blev præst i 1980, først i Brøndbyøster og senere i Teestrup/Bråby på Sydsjælland, hvor han dog var flyttet hjemmefra.
Akkurat som forgængeren Uffe Torm, som er præstesøn fra Sydsjæl-land. Også på andre punkter minder de tos livsbane lidt om hinanden. De har begge arbejdet i eller for DUF, FN-forbundet, Mellemfolkeligt Samvirke og Danida.
Man kan læse mere om snart 67-årige Uffe Torm på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/maerkedage/uffe-torm-holder-efter-41-ar-u-landene
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) er en selvstændig aktivitet under Dansk Missionsråd. Der er 8 fastansatte medarbejdere. Omsætningen udgjorde i 2010 godt 40 mio. kr. DMR-Us medlemmer udfører sammen med deres partnere udviklingsprojekter indenfor sundhed, uddannelse og udvikling af lokalsamfund primært i Afrika og Asien.
DMR-U støtter desuden dialog-, freds- og forsoningsinitiativer særligt blandt kristne og muslimer i Mellemøsten og Afrika. DMR-U arbejder generelt med religions rolle i udviklingsarbejde og fremme af religionsfrihed.
——————
LIDT EKSTRA om Lars Udsholts omfattende publikationsvirksomhed:
Publikationer
1996
Danish aid policies and poverty reduction – from non-committal statements to a more strategic approach. CDR Working Paper 96.7
1996
Limits of adjustment in Africa. The effects of economic liberalization, 1986-94 (with Engberg-Pedersen, Gibbon & Raikes, eds.). Centre for Development Research & James Currey Ltd.
1995
Udsholt & Olsen: Forenede Nationer i en splittet verden. Copenhagen
1995
Udsholt, Klöcker & Penter Madsen: Dansk Ulandsbistand – Verdens bedste? Copenhagen.
1995
Effekter af strukturtilpasning på fattigdom i Africa. in: Den Ny Verden, no.3 1995.
1995
Forfægtet, forhadt og forladt – strukturtilpasning i Afrika. in: Den Ny Verden, no.3, 1995.
1995
(ed).: På vej mod markedet – strukturtilpasning i Afrika. Special Issue of Den Ny Verden, no.3, 1995.
1995
Udsholt & Olsen: The Danish Aid Administration: Between Politics and Technical Rationality. CDR Working Paper 95.12.
1994
World Bank Poverty Reduction Strategies in Sub-Saharan Africa: Policy Formulation and Programme Design in Udsholt & Svendsen (eds.), 1994.
1994
Fattigdomsorienteret strukturtilpasning i Afrika – flere spørgsmål end svar in Den Ny Verden, vol. 27, no.3.
1993
Udsholt & Genefke Jørgensen: The Role of Danish Development NGOs – Challenges for the Future. Mellemfolkeligt Samvirke, Copenhagen
1993
Udsholt, Nicolajsen, Mouridsen & Østergaard (red.): Hvem ejer demokratiet? politiske opbrud i Afrika. Dansk Ungdoms Fællesråd, Copenhagen
1991
Multilateral bistand – kvaliteter, problemer og dansk politik in Udsholt & Beck (eds.): Multilateral Bistand i 90erne. Copenhagen
1989
Fra Bretton Woods til i dag – Verdensbanken og Valutafondens historie og udvikling in Kristiansen & Olsen (eds.): På lempelige vilkår? Verdensbanken, IMF og u-landene. Copenhagen
1987
Udsholt & Svendsen (eds.): Zambia f.eks. – en bog om bistand og betingelser. Copenhagen
——-
ANDEN relevant information:
2011 –
Ekstern lektor, Centre of African Studies, Københavns Universitet
2006 –
Medlem af censorkorpset, Institut for Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter
2006 – 07
Bestyrelsesmedlem, Pilgrim Foundation www.pilgrim.dk/aboutpilgrim/responsibility/Pages/Foundation.aspx
2006 – 07
Bestyrelsesmedlem, Tranquebar Rejseboghandel, www.tranquebar.net
2005 – 06
Stedfortræder til Danidas styrelse, udpeget af Udviklingsministeren
2003 – 06
Steering Committee Member of Eurostep, Brussels, Belgien (www.eurostep.org)
2002 – 04
Medlem af Danidas styrelse, udpeget af Udenrigsministeren
1995 –
Medlem af skolerådet ved Den Internationale Højskole, Helsingør (http://ipc.dk/)
1991 – 96
Næstformand, Mellemfolkeligt Samvirke
1990 – 95
Alternate Member of the NGO Working Group on the World Bank and the NGO World Bank Committee – representing Nordic NGOs
1991 – 92
Dansk repræsentant i Working Group on Development Education under Liaison Committee for Development NGOs in the EU
1988 – 89
Medlem af Styrelsen og af International Udvalg, FN-forbundet
1987 – 89
President, The Alliance of West European Voluntary Service Organisations, www.alliance-network.org
1985 – 96
Styrelsesmedlem, Mellemfolkeligt Samvirke