Den verdenskendte økonomiprofessor ved Columbia University i New York, Joseph E. Stiglitz, fylder 70 lørdag d. 9. februar 2013.
Fødselaren er en global fortaler for fordelene ved øget social lighed og modtog i 2001 Nobelprisen i økonomi som en modstemme til den såkaldte Washington-konsensus af mainstreamøkonomer, der taler om nedskæringer og skattelettelser.
Derfor irriterer han borgerlige politikere verden over med sine hyppige aviskommentarer, der herhjemme bringes i dagbladet Politiken.
Men han provokerer også venstrefløjen. Som tidligere cheføkonom i Verdensbanken (1997-2000) og formand for dav. præsident Bill Clintons økonomiske rådgiverpanel (1995-97) er Stiglitz alt andet end en drømmer med alternative beregningsmodeller.
Tværtimod har han fået tilnavnet ’baronen af godhedsindustrien’, en variant af den traditionelle kritik mod vellønnede personligheder med social indignation. I Europa kaldes typen for ’kaviarkommunister’ og mere hjemligt ’kystbanesocialister’.
Den livsglade mand kan måske virke ekstravagant, når han rejser kloden rundt som eksklusiv foredragsholder og agiterer for større social udligning. Han flytter imidlertid beslutningstagere og blev i 2011 udnævnt af “Time magazine” til at være en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer.
Joseph Stiglitz forener original forskning på verdensklasseniveau med en skarp pen og hans bøger om globalisering, frihandel og lighed er blevet hovedværker.
Den seneste fra 2012 hedder “The Price of Inequality: How Today’s Divided Society Endangers our Future” og røg ind på bestsellerlisten i New York Times.
Han har været benyttet i utallige internationale sammenhænge, ikke mindst i FN – se ambassadør Henning Kjeldgaards indlæg på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/33/u-landene-og-den-nye-okonomiske-verdensorden
Også herhjemme har hans synspunkter gang på gang været trukket ind i udviklingsdebatten.
Som i fjor, da fremtrædende danske debattører her i U-landsnyt.dk satte spørgsmålstegn ved udviklingsminister Christian Friis Bachs (R) tro på, at rettigheder i sig selv skaber udvikling.
Friis Bach kalder sig “rettighedsminister” og forfægter en “rettighedsbaseret tilgang” i dansk udviklingsbistand – se indlægget på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/07-06-12/kan-man-bygge-udvikling-p-st-tte-menneskerettighed
Joe Stiglitz var cheføkonom i Verdensbanken på et tidspunkt, da aktivister indledte hidtil usete protester mod globaliseringens virkninger – også mod Bankens rolle – og som nåede sit første højdepunkt under Verdenhandelsorganisationen WTOs topmøde i Seattle i 1999.
Han blev fyret fra Verdensbanken efter offentligt at have forfægtet synspunkter, som afveg fra den store multilaterale bistandsorganisations hovedlinje.
Se også om Stiglitz og Verdensbanken i telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-05-05/tidl-fremtraedende-verdensbank-oekonom-hylder-wolf
og på http://www.gregpalast.com/the-globalizer-who-came-in-from-the-cold
Han har været hovedforfatter for FNs Klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change), der modtog Nobels Fredspris i 2007.
Privat giftede han sig for tredje gang i 2004. Hustruen, Anya Schiffrin, er ligesom han selv ansat på det respekterede Columbia University.
Mere om fødselaren på http://www.josephstiglitz.com
