Fhv. chefredaktør og admin. direktør Gunnar Rytgaard, Trørød pr. Vedbæk, er død efter længere tids sygdom. Han blev 81.
Rytgaard var frugtavlersøn fra Hårlev på Stevns. Han fik sin journalistiske uddannelse på Folketidende i Haslev og ved Svendborg Avis fra 1948 til 1951.
Han arbejdede derefter som journalist på Aalborg Amtstidende og Vejle Amts Folkeblad.
I 1960 kom han til Kristeligt Dagblad, hvor han 11 år senere afløste Bent A. Koch som chefredaktør. Gunnar Rytgaard beklædte denne post på bladet fra 1971 til 1994 og var i de sidste 14 år tillige administrerende direktør.
Han stod i spidsen for avisen i en vanskelig periode.
I efterkrigsårene og helt op til 1960’erne oplevede Kristeligt Dagblad en pæn oplagsfremgang, men det var, som om 1960’erne og 1970’erne ikke rigtig kunne rumme en avis, hvis kendetegn også dengang var citatet fra Zakarias’ Bog, kapitel 4, vers 6: ”Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!”.
Da Gunnar Rytgaard forlod Kristeligt Dagblad i 1994, sluttede han en lang karriere i mediebranchen af som informationschef i Grænseforeningen og redaktør af tidsskriftet ’Grænsen’ frem til 2001, som han moderniserede.
Det danske mindretals skæbne i Sydslesvig lå ham stærkt på sinde og han sørgede således for, at KD i mange år sendte en medarbejder ned for at dække landdagsvalgene i Slesvig-Holsten.
Det nordiske samarbejde optog ham ligeledes stærkt. Han sad således i styrelsen for Den Nordiske Folkehøjskole i Kungälv ved Göteborg fra 1963 til 2008 og stod fast på en intens journalistisk dækning af især svensk politik og riksdagsvalgene.
U-landenes sag
Og så var der u-landenes sag på den lille avis, som i årtier – og før alle andre – blev bannerfører for nyheder, reportager og baggrunde om og fra landene i Den 3. Verden.
Her stod han og nu afdøde Jens Ravn-Olesen centralt i billedet – se
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/m-rkedage/u-landspioner-i-dansk-presse-er-d-d
Mange med tilknytning til dansk u-landsvirke vil nok huske det særlige u-landstillæg, som gennem 12 år (1987-1999) skabte bladet en høj profil på stofområdet og som Rytgaard stod bag. En profil i øvrigt som var enestående i den europæiske bladverden.
Den opbakning nød tillægget ikke hos hans efterfølger, Erik Bjerager, da det kom til stykket, og han lod det flere gange prisbelønnede tillæg nedlægge.
Man kan se mere om Kristeligt Dagblads aktuelle status og u-landstillæggets skæbne i telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/08-05-12/kristeligt-dagblad-f-r-flere-l-sere-og-om-et-u-lan
Årene med Rytgaard
Vi lader Kristeligt Dagblads “hushistoriker”, journalist Ove Steen Rasmussen, fortælle om årene med Rytgaard ved roret, som han oplevede på nærmeste hold:
(uddrag af artikel fra KD januar 2005)
Med sin faglige tyngde, baseret på et fint journalistisk talent, sit rolige overblik, stilfærdige fremtræden og jernflid var Gunnar Rytgaard garanten for den daglige avis (som redaktionschef, red.), mens chefen (Bent A. Koch) mere udadvendt tegnede den spektakulære meningsdannelse.
Som ny chef måtte Rytgaard også bruge tid og kræfter på forberedelser til en ændret struktur af bladets tekniske fremstilling. Den klassiske sammenhæng mellem avis og civilt bogtrykkeri var ikke længere en holdbar økonomisk basis for et blad.
En svær overgang til ny teknik – brutalt sagt en avis uden typografer – måtte gennemleves. Alligevel huskes Rytgaard af mange gamle medarbejdere som redaktøren med de ubestikkelige journalistiske dyder, med åben dør til sit kontor og aldrig svigtende vilje til at høre på en medarbejder.
Thorkil Kristensen-prisen
I hans periode udvikledes bl.a. avisens nye flagskib, sektionen om Den Tredje Verden.
Med berettiget stolthed modtog Kristeligt Dagblad i disse år den meget prestigefyldte Thorkil Kristensen-pris for soberhed og bredde i sin dækning.
Det var Thorkil Kristensens eget udtrykkelige ønske, at Kristeligt Dagblad skulle være den første modtager ved prisens indstiftelse i 1979.
Da Rytgaard blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, understregede han, at dette var en hæder til hele staben på Kristeligt Dagblad.
Fra 1976 til 1983 gik oplaget pænt fremad – i 1980 og 1981 var det endda over 19.000 – netop det tal, der ikke var set siden bladets søndagsudgave blev opgivet i 1951.
Sidst i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne ramte en almindelig afmatning dansk dagspresse og for det sårbare Kristeligt Dagblad blev krisen stadig mere akut.
År 1994 lød oplagstallet på 14.147 – det laveste siden Anden Verdenskrig – og en uomgængelig rekonstruktion måtte forudses. Efter svære overvejelser valgte Rytgaard at fratræde og slutte sin karriere som bladmand i redaktørstolen på Grænseforeningens blad.
(slut)
Mange tillidshverv
Ved siden af “hundevagten” i de svære år for bladet, da kun millioner af indsamlede midler fra trofaste læsere forhindrede en lukning, beklædte Gunnar Rytgaard en stribe tillidshverv.
Han var bl.a. medlem af bestyrelsen af Københavns Redaktørforening 1971-1994 og var formand her i to perioder fra 1974 til 1976 og igen fra 1985-1986.
Han var desuden medlem af bestyrelsen hos dagbladenes fælles nyhedsbureau Ritzau fra 1971 til 1994, da bureauet var et interessentselskab, ligesom han sad i bestyrelsen for dagspressens brancheorgan, Danske Dagblades Forening 1977-1995.
Stod fast i svære tider
Overordnet kan man sige, at han holdt bladet oven vande, hvorimod hans betydeligt mere udadvendte og dagsorden-sættende efterfølger reddede det – men Erik Bjerager smed reelt en kronjuvel i bladets journalistik ud undervejs – u-landsstoffet – selv da pengene var der.
Og brød derved med en del af bladets historiske selvforståelse.
Det undlod Rytgaard – bl.a. fordi u-landstillægget indbragte en solid annonceportefølje i hans tid.
Men han var stærkt fristet, da det kneb allermest og bladhuset i den attraktive city-ejendom på Frederiksborggade måtte afhændes, ligesom hovedavisen blev skåret ned fra to sektioner til en enkelt som led i besparelser alle vegne.
Han var kendt for at tænke grundigt (og længe) over tingene og besluttede i sidste ende at lade tillægget leve. Set i et u-landsperspektiv tjener dette Rytgaard til ære.
Og så er det vel tankevækkende her til sidst, at hans blad og hjertesag i dag bor på selveste Strøget efter mange års fremgang – hvilket Bjerager selvsagt skal have en stor del af æren for.
Gunnar Rytgaard efterlader hustruen Elisabeth og børnene Peter og Kirsten.
Rytgaard blev født 7. marts 1931 og døde 17. februar 2013.
Bisættelsen finder sted fra Vedbæk Kirke nord for København tirsdag den 26. februar, kl. 13.
Kirken ligger på Vedbæk Stationsvej nær stationen på Kystbanen.
