“Livskunstner” og klunser, Roger Depoilly, Tylstrup pr. Aalborg, fylder 65 lørdag d. 27. april 2013.
”Mit arbejde har ikke været en fritidsbeskæftigelse, og jeg har ikke bare været frivillig, selv om jeg udfylder disse kriterier: Jeg er Abbé Pierre-klunser ved Abbé Pierres Klunsere, og det har til gengæld fyldt hele mit liv,” som han beskriver sin livsopgave.
Nordjyde er Roger (udtales Rosjé) ikke af fødsel, men han hører til i Nordjylland og er kendt i hele regionen, og han har da også boet der, siden han den 15. oktober 1970 kom til Aalborg. Fødselsattesten siger, at han blev født i Frankrig i1948. Siden har han fået dansk statsborgerskab.
Som ung fandt han sideløbende med sin uddannelse tid til at være aktiv hos Abbé Pierres Klunsere i Rouen-Esteville i Normandiet i det nordlige Frankrig. Her opdagede han, at dette hjælpearbejde også fandtes i andre lande, og derfor drog han senere til Danmark. Planen var kun at blive der i få uger, men disse få uger er indtil videre blevet til snart 43 år.
Han blev i november 1971 af Abbé Pierre selv indsat som daglig leder af Abbé Pierre-klunsersamfundet i Aalborg, og han var medstifter af foreningen Abbé Pierres Klunsere, som i dag har til huse på gården ”Vesterholt” ved Tylstrup midtvejs mellem Aalborg og Brønderslev.
Han lærte efterhånden det danske sprogs mysterier at kende og faldt godt til i Nordjylland med klunserarbejdet, som blev udført i Abbé Pierres ånd, et arbejde, igennem hvilket ungdommen (dengang) ønskede en bedre verden, ikke kun i ord men også i handling.
Starten på “livets gang”
Meningen var at tage udfordringerne med baggrund i kendsgerninger og ikke ud fra doktriner og store teorier. Det var ikke mere kun en ”fritids-” eller ”sommer-aktivitet”; det var starten på ”livets gang” – vel at mærke uden støtte fra det offentlige
Roger Depoilly fik med årene et stort ansvar, men beskeden som han er, ønsker han ikke at fremhæve det, og den kreds af klunsere, frivillige og venner, der har dannet sig omkring samfundet, kender ham som en afslappet, lun og engageret person, men stædig, når det handler om kampen for retfærdighed.
Og der har hverken manglet store eller små ufordringer, da mange ikke troede på projektet med etablering af et samfund med Abbé Pierre-klunsere i Aalborg, som er unikt i Danmark.
Sammen med de øvrige frivillige har han utrætteligt samlet effekter, der kunne genanvendes og sælges på det månedlige loppemarked. Et af hans personlige kendetegn er den strikkede hue, som følger ham al slags vejr.
Men udover at være daglig leder og frivillig har Roger Depoilly haft en lang række ansvars-poster inden for Emmaus-bevægelsen på både nordisk og internationalt plan.
Projektet til fattige kenyanere
De sidste mange år har Abbé Pierres Klunsere hovedsageligt støttet et vandprojekt og en regionsudvikling i Kenya, og Roger har besøgt stedet ved flere lejligheder.
Abbé Pierres Klunsere støtter ikke en u-landsorganisation på i lokalområdet, derimod befolkningen direkte, først og fremmest kvinder og små landmænd, da dette er vejen til at bekæmpe sult ved egen hjælp.
Det mere end antyder, at Abbé Pierres Klunsere har været ambitiøse nok i deres målsætning. Her prioriteres mennesket på jorden langt højere end systemet og hierarkiet.
Men Roger Depoillys liv er meget andet end klunserarbejde. Han er en stor kunst- og kulturelsker og følger gerne de aktuelle udstillinger.
Han holder desuden talrige foredrag, hvor han ud over information om Abbé Pierres Klunsere indsats og målsætninger viderebringer viden om Abbé Pierres historie.
En arv som blev givet via de allerførste Abbé Pierre-klunsere, som Roger fik lærdom af og kendskab til i Esteville, og som også er nært knyttet sammen med hans liv.
Ivrig fotograf
Han er dertil ivrig fotograf og laver selv det materiale, der anvendes til foredrag. Han forsøger at slå bro mellem arbejdet og interessen for kunst og kultur.
Sansen for det sublime og det sociale engagement sammen, som kan synes hinanden afgrundsfjerne, har han ved flere lejligheder udtrykt gennem markante fotografiske udstillinger rundt omkring.
Der kan nævnes ”Kunsten” i Aalborg og derudover en markant installation, som blev udstillet i UNESCO-Palæet i Paris. Han vandt med sin installation en rejse til Chile, og under dette ophold fik han kendskab til Mapuche-indianernes kultur.
Han har i en lang årrække deltaget i kunsthistorie-kurser på ”Kunsten” i Aalborg samt bidraget med indlæg til den globale debat om u-landsarbejde med baggrund i sin erfaring og med udgangspunkt i Abbé Pierre grundtanker.
Sit engagement på diverse kulturelle områder – herunder at promovere det franske sprog og fransk kulturarv – bragte ham i Paris til litteratur-arrangementer i Radio France og France Télévisions.
Det resulterede i efteråret 2003 i, at Roger Depoilly modtog den franske stats anerkendelse, nemlig den franske nationale ridderorden: Chevalier de l’Ordre National du Mérite.
Abbé Pierre kaldte ham sin bror
Ved den lejlighed besøgte bevægelsens grundlægger Abbé Pierre en sidste gang det nordjyske klunsersamfund – han var da 91, og Abbé Pierre har flere gange har nydt stor gæstfrihed og slappet af på Vesterholt, og det var også Abbé Pierre selv, der satte medaljen på Roger Depoillys revers.
Få uger før Abbé Pierre død i januar 2007, sendte denne fra sit beskedne hjem i Paris en gave og en medfølgende hilsen: ”Hils Roger, jeg er stolte af dem alle”.
Forholdet mellem Abbé Pierre og Roger var meget personligt, og Abbé Pierre kaldte Roger for sin bror.
Roger deltog officielt i Abbé Pierres begravelses-højtidelighed fra Notre Dame-domkirken i Paris og derefter, som en af de få udvalgte, i den private begravelse i Esteville i Normandiet.
Det er ikke sådan, at Roger Depoilly fra nu af vil stoppe klunsergerningen, han ønsker at fortsætte som frivillig og at bære det ansvar han har, så længe helbredet kan klare det.
Fødselsdagen markeres under private former.
Se også omtalen af ham ved hans 40 års jubilæum som klunser på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/maerkedage/frivillig-og-fri-40-aar-som-klunser
