Fhv. national sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister Henry Alfred Kissinger, USA, fylder 90 mandag d. 27. maj 2013.
Af Jesper Søe, U-landsnyt.dk
Af tilhængere kaldt “fredsmager” og “realpolitiker”, af kritikere betegnet som “Dr. Strangelove” med henvisning til den gale professor, som så fordele i at verden blev lagt øde i et atomragnarok.
På den ene side var han manden, der skabte åbningen til KIna, afspænding i forhold til Sovjetunionen, en fredsaftale i Vietnam og aftalen om Israels gradvise rømning af Sinai-halvøen.
På den anden var han manden, der lod Vietnam-krigen fortsætte i fire år og udvidede den til Cambodja og Laos, støttede Etiopiens blodige diktator, Mengistu, fik Salvador Allende fjernet i Chile og gav Indonesien klar bane til at invadere Øst Timor i 1975.
Det sidste skete, fordi Indonesien var en vigtig handelspartner for USA, og det store ø-rige havde kontrol med strategiske farvande. Den efterfølgende invasion medførte en 24 år lang besættelse af Øst Timor.
Som i Øst Timors og alle andre tilfælde stod USAs interesser øverst og var totalt dominerende i hans tankegang. Og disse interesser tog han vare på udfra et realpolitisk syn – nogle vil sige uden større moralske skrupler.
“Med fiskeblod”
Berlingskes stjernereporter, Poul Høi, kalder ham i et fødselsdagsportræt for “statsmanden med fiskeblod”.
Og citerer et sted fra Nixon-båndene i Det Ovale Værelse, hvor Kissinger siger:
“Emigrationen af jøder fra Sovjetunionen er ikke et mål for amerikansk udenrigspolitik. Hvis de i Sovjetunionen smider jøder i gaskammeret, er det ikke et amerikansk anliggende. Et humanitært anliggende, måske”.
Vel at mærke sagt af en person, der selv er jøde og slap ud af Hitlers Tyskland i tide (1938).
Siden tiden som national sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister (1969-77) under Richard Nixon og Gerald Ford har dr Kissinger ud over sit forfatterskab ernæret sig ved bl.a. at oprette konsulent-virksomheden “Kissinger Consultants”, der rådgiver i staten i juridiske spørgsmål.
Man må sige, at han har forudsætningerne for det.
Kom, talte og fløj igen
Det skal med til sidst, at danske u-landsjournalister oplevede ham på nærmeste hold under den store UNCTAD IV-konference i Nairobi i 1976, hvor u-landenes krav om en ny – og mere retfædig – økonomisk verdensorden stod på dagsordenen under råvareforhandlingerne.
Kissinger mødte op en enkelt dag, holdt en stor tale, fremlagde et vidtgående program med mange visionære tanker om bl.a. fremtidens råvarehandel og fløj så afsted igen.
Hvis u-landene dengang havde antaget hans forslag (som i øvrigt ikke stod til forhandling), ville de nok have været betydeligt bedre stedt, end den mus af en bovlam (prisregulerende) råvarefond, det senere endte med.
Se meget mere om Henry Kissinger på
http://en.wikipedia.org/wiki/Henry_Kissinger
