Engagement for FNs fredsstyrker

images
Forfatter billede

Chefkonsulent, pensioneret brigadegeneral Per Skov-Christensen, Hillerød, fylder 70 mandag d, 3. juni 2013.

Forsvaret skulle vise sig at være den rette hylde for arbejdersønnen fra Rødding i Sønderjylland, der sluttede sin militære karriere som brigadegeneral.

Han har i flere omgange gjort tjeneste i udlandet, både som FN-soldat på Cypern i 1976 og i Libanon i 1978.

Som brigadegeneral blev han i januar 1996 Senior Deputy Head of OSCE Mission, Regional Stabilisering i Bosnien-Hercegovina med ansvar for tillidsskabende foranstaltninger og nedrustning. Det lykkedes ham at få parterne til at tale sammen og gennemføre forhandlinger.

Han var også med i en planlægningsgruppe for dav. undergeneral-sekretær i FN, Kofi Annan, der skulle udarbejde et koncept for beredskabsstyrker samt finde ud af, hvor langt de enkele nationer ville og kunne strække sig.

Det førte til studier i Somalia og Vestsahara og drøftelser i Europa, Mellemøsten og Asien.

Hans erfaring herfra betød, at han blev anvendt intensivt som militærekspert i medierne og var en flittig brugt foredragsholder.

Han udgav bogen “FN på Vrangen – en militær vurdering” i 1998.

Efter pensioneringen fra hæren som 60-årig blev han chefkonsulent i sikkerhedsbranchen.

Privat har Per Skov-Christensen og hans kone nu fire børnebørn.