Journalist, tidl. generalsekretær og fhv. MF, Jørgen Poulsen, Rungsted Kyst, fylder 70 fredag d. 5. juli 2013. Fødselaren var aktiv som u-landsreporter allerede i 1967-68, da han som ung nyuddannet journalist kørte rundt i Afrika på motorcykel i halvandet år, hvor han sov hos lokale eller i sit medbragte telt.
I 1972 befandt han sig i Burundi (http://en.wikipedia.org/wiki/Burundi) som eneste danske journalist og overværede følgerne af et brutalt etnisk opgør i det lille centralafrikanske land, som kostede titusinder af dødsofre.
Det gjorde et uudsletteligt indtryk på ham, fortalte han kort efter, da han fra lokale kirkefolk hørte, hvordan lastbiler fulde af civile blev kørt bort af militæret, mens ofrene, der anede deres skæbne, sang salmen “Nærmere Gud til dig”.
Husmandsbarnet fra Sønderjylland
Som barn cyklede Jørgen Poulsen fra husmandsstedet i sønderjyske Branderup Kaadner til Toftlund Realskole for at gå til optagelsesprøve. Ingen derhjemme vidste noget om drengens tur nordpå, for det var ikke populært at være anderledes. Man skulle kende sin plads.
“Det var faktisk ikke spor rart, da jeg blev optaget, for jeg blev sat uden for og mistede mange kammerater. De syntes, jeg var lidt for fin,” husker han.
Branderup Kaadner bestod af fem husmandssteder og en fælles ajlebeholder, og her sad Jørgen Poulsen i hønsehuset og skrev lange fortællinger og ønskede så brændende, at læreren ville give ham flere stile for. Poulsen drømte om at blive journalist og rejse ud i verden.
Ambitionerne fik et knæk, da han måtte forlade mellemskolen i Toftlund i utide. Faren døde, da drengen var 13 år, og så måtte uddannelsen vige til fordel for en plads i landbruget.
Men journalistikken blev ikke opgivet, for han har altid været både arbejdsom og viljestærk. Det kunne hans senere medarbejdere i Dansk i Røde Kors skrive under på. De kaldte ham både et “godt menneske” og en “hård hund”.
“Jørgen er et ægte, godt og engageret menneske, men jeg kan love dig, at han også kan slå i bordet. Han siger selv, at man ikke skal forveksle venlighed med svaghed,” som fhv. informationschef, Barbara Gram, udtrykte det.
Så gik det hurtigt
Jørgen Poulsen huskes nok af mange for sin lange karriere i Danmarks Radio og flere korrespondentposter. I det humanitære miljø er det de godt 14 år i Dansk Røde Kors, der sætter kulissen. Han kom til Røde Kors i forbindelse med den store fællesindsamling “Afrika sulter” i 1992-93, hvor han var koordinator for samarbejdet mellem Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet.
Indsamlingen nåede det flotteste resultat nogensinde dengang (70 mio. kr.). Så gik det stærkt. Han blev kommunikationschef i Røde Kors i 1993, vicegeneralsekretær 1993-94 og generalsekretær fra november 1994. Det var nogenlunde samtidig med, at dansk u-landsbistands nestor, nu afdøde Christian Kelm-Hansen, sad i præsidentstolen (frem til 1997) og gennemførte en slags demokratisk oprydning i den lidt antikverede organisation – se også nekrologen om Kelm-Hansen på http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/m-rkedage/dansk-udviklingsbistands-nestor-er-d-d
Netop i 1997 byttede familien Poulsen hus med en Røde Kors-medarbejder i Kampala i Uganda. Han ville vise familien “sit Afrika”. I 25 dage kørte de rundt og genså nogle af de steder, husmandssønnen fra Sønderjylland havde oplevet som ung.
“Børnene fik Afrika ind under huden. De slog øjnene op, og de har ikke lukket dem siden,” som han sagde i et avisinterview.
I 2004 rettede han en kraftig kritik mod regeringen og Folketinget for at tilsidesætte de humanitære regler for behandling af fanger i krigene i Irak og Afghanistan og i 2007 udpegede Berlingske ham til Danmarks mest troværdige organisationsleder. Han havde givet sin organisation en markant plads i offentligheden og skabt fremgang i indsamlingsresultaterne.
Ridser i lakken
Men så gik det på en eller anden måde galt, og der kom ridser i lakken. Samme år stillede han op for det nystiftede parti, Ny Alliance, og blev valgt ind i Sydjylland. Der opstod strid om, hvorvidt han både kunne være generalsekretær (på orlov) i en stor humanitær organisation og medlem af Folketinget. Røde Kors og Poulsen endte med at indgå et forlig i december 2007, hvor han fik et såkaldt gyldent håndtryk – se mere i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/07-12-07/forlig-joergen-poulsen-faar-750000-kr-af-dansk-roe
Han kritiserede senere ledelsen i Ny Alliance for at bevæge sig væk fra sit valggrundlag og i 2008 førte det til et brud med den i forvejen decimerede folketingsgruppe. Kort efter blev han medlem af den radikale folketingsgruppe og var bl.a. partiets ordfører om u-landsbistanden. Han stillede ikke op ved folketingsvalget i september 2011. Siden har han levet mere tilbagetrukket fra offentligheden.
Privat er han gift med Lise Poulsen og parret har fire børn.
