Fhv. konsul, Kay Erik Sønderup, Charlottenlund, fylder 80 onsdag d. 14. august 2013.
Fødselaren var seks år i ØK og tog her en et-årig uddannelse til kompagniets kontor i Paris.
ØK-uddannelsen åbnede vejen for i alt 40 års virke i dét, der siden blev kendt som udenrigsministeriets attachégruppe.
Udetjenesten strakte sig over ca. 35 år med stationeringer på ambassaderne i Bagdad, Jakarta, Tunis, Beograd, Abidjan og Islamabad.
Med undtagelse af Bagdad og Beograd sad Sønderup som souschef på posterne.
Siden pensioneringen i 2001 er det især interessen for historie og memoirer, der fylder.