Humanitær reklamemand blir 50

Forfatter billede

Direktør og tidl. talsmand for Danmarks-indsamlingen, Mogens Damgaard, København, fylder 50 tirsdag d. 3. september 2013.

Fødselaren blev cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet i 1990 og har siden arbejdet som tekstforfatter, kreativ direktør i reklamebranchen og i humanitære organisationer.

Når katastrofer har ramt mennesker i verdens brændpunkter, har Mogens Damgaard og de organisationer, han har arbejdet for, haft travlt.

Efter det store jordskælv i Haiti i januar 2010 var han talsmand for en af danmarkshistoriens største indsamlinger på 131 mio. kr. i DRs store TV-show.

Han var nemlig talsmand for Danmarks-indsamlingerne i fire år (2006-2010) og i stort set samme tidsrum kommunikationschef i Red Barnets danske afdeling.

Før da var han fundraisingchef i Dansk Røde Kors fra oktober 2005 til maj 2007.

Efter næsten fem år i humanitært arbejde vendte han i maj 2010 tilbage til reklame- og kommunikationsbranchen som kreativ direktør i Raffinaderiet – bl.a. klogere på, hvordan man som bureau skal møde kunderne.

“Jeg har haft nogle fantastiske år i Røde Kors, Danmarks Indsamling og Red Barnet. Det giver virkelig mening at arbejde for den gode sag. Samtidig har jeg fået en stor viden om at styre kommunikationen i komplekse og politiske organisationer,” sagde han dengang og lagde til:

“Men jeg brænder for kreativ kommunikation – også for at lave den selv. Som kommunikationschef er du mere strategisk og overordnet, og jeg har savnet igen at blive udførende.”

I april i år stiftede Mogens Damgaard sammen med en partner bureauet Farmen Communication med domicil i Kronprinsessegade.

Når han ikke arbejder, er han passioneret dykker-instruktør.