Ugens kommentar: Sukkerglasur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Ugens kommentar i “www. u-landsnyt.dk” er skrevet af journalist Morten Nielsen

Fattigdom. Vi i det rige vesten er til stadighed optaget af at bekæmpe den. Fattigdommen i Syd er kommet på den globale dagsorden som aldrig før. Alle snakker om, at de vil gøre noget: George W. Bush vil “gå til angreb på den globale fattigdom”, Tony Blair taler om “at angribe årsagerne til den globale fattigdom” og resten af G8-lederne er optaget af “kampen mod global fattigdom”.

I mellemtiden vil Verdensbanken “bekæmpe den nedslidende fattigdom”, og Verdens Handels Organisationen (WTO) kæmper for at “reducere fattigdommens verdensomspændende årsager”, samtidig med at Den Internationale Valutafond (IMF) ønsker at formidle en politik, der “aktivt bekriger global fattigdom”.

I vores egen andedam udtaler udenrigsminister Per Stig Møller lidt mere ydmygt, at ”Danmarks udviklingsbistand skal yderligere fokuseres og koncentreres for at øge gennemslagskraften i fattigdomsbekæmpelsen”.

De rige lande er ved at falde over deres egne ben for at love yderligere penge til bekæmpelse af hiv/aids. Institutioner som Verdensbanken og IMF har ransaget deres sjæl, og EU har sågar erklæret, at den nyforhandlede landbrugspolitik vil gavne de fattige lande!

Men er den nyfundne interesse for fattigdomsbekæmpelse et reelt udtryk for en ny politik? Næppe – de mindre og mindre bidrag fra de rige lande til u-landsbistand taler sit tydelige sprog. De hårde forhandlinger om en ny handelsaftale mellem EU og de fattige lande viser, at der ikke er ændret noget .

EU og USA er stadig lige egoistiske og hårde på grænsen af det uforskammede i deres forhandlingsstrategier. Det beløb som Danmark har lovet FNs Globale Fond til Bekæmpelse af aids, malaria og tuberkulose, er langt under det beløb, som vi reelt udbetaler.

Den amerikanske præsidents løfter om penge til alt og alle, fra de aids-syge til Liberias borgerkrigofre, er kun ord. Indbyggerne på Øst-Timor ved det alt for godt. De milliarder, der var lovet fra det internationale samfund, er ikke kommet til udbetaling.

Johannesburg-topmødet om bæredygtig udvikling kom med løfter om milliarder, der skulle give fattige adgang til rent drikkevand. Er det til at opdage i Danida eller budgetterne hos andre rige landes bistandsorganisationer?

Og hvem kan huske ”The Millennium Challenge Account”? Resultatet af FN-mødet i Mexico, der skulle give 8 milliarder dollars til udviklingshjælp. Det er et år siden, at alverdens præsidenter og statsledere med USA i spidsen vedtog denne smukke plan. Som så ofte før kommer pengene ikke til udbetaling, eller bruges til at styrke Vestens virksomheder eller snævre egeninteresser.

Den nyfundne bekymring for verdens fattige er ikke andet end et PR-stunt. Ikke ét eneste af EU, USA, Verdensbanken eller G8-landenes initiativer har ændret det faktum, at kløften mellem de rige og fattige lande er større i dag end for bare et år siden. At de fattige lande bliver fattigere og vi bliver rigere.

Så vi skal ikke lade os narre af de smukke ord. Afrikas forhold til den rige verden er ikke længere fysisk slaveri og afhængighed af overmagten. Nu er afhængighed, magtanvendelse og uretfærdighed samlet i det neutrale ord handelsaftaler.

Der er et tykt lag sukkerglasur over ord som “lokalt ejerskab”, “partnerskab” og ”fattigdomsbekæmpelse”; det skal til for at vi skal tage den bitre medicin. Under glasuren er medicinen nemlig den samme. Strukturtilpasningsprogrammer, ulige handelsbetingelser, patenter på livsvigtig medicin, nyliberale privatiseringer af basale sociale ydelser osv.

Mange i det danske u-landsmiljø har taget denne medicin. Og det helt frivilligt. Der er mange steder i miljøet en dybtfølt tro på, at ved at indgå i dialog med Danida, Verdensbanken og WTO vil det være muligt at ændre deres politikker.

Problemet er bare, at de også har afskåret sig fra at kritisere disse institutioner. De har også afskåret sig fra at mobilisere medlemmer og støtter for at få ændret en politik der skader dem, de siger de vil hjælpe.

———————————————-

Freelance journalist Morten Nielsen (42) har været aktiv i Sydafrika Kontakt siden 1984 og blev foreningens formand i 1999. Han var indtil februar i år webredaktør på portalen uland.dk, et job han havde i 6 år. Han har været på talrige rejser og besøg i Den 3. Verden, især koncentreret om den sydafirkanske region, og vist sig som en debattør med markante standpunkter i u-landsmiljøet.
Mobil 25 39 65 57
e-mail [email protected]

Læs også citat af Morten Nielsen i citatrubrikken under dato 11.07.03, og om Sydafrika Kontakt under rubrikken Organisationer, begge står i menuen ude til venstre.