Her bringes som dokument det seneste nyhedsbrev hjem fra Cancun til Udenrigsministeriets hjemmeside fra den danske delegation. Nyhedsbrevet, der beretter om afslutningen af ministerkonferencen, er reelt den officielle danske vurdering af konferencens forløb og hvorfor det gik galt.
Konferencen slutter
WTO-ministerkonferencen blev bragt til afslutning søndag den 14. september. Formanden, Mexicos udenrigsminister Derbez, konkluderede, at der ikke var basis for at fortsætte. Navnlig i forhold til Singapore-emnerne – investeringer, konkurrence, transparens i offentlige indkøb, handelslettelse – var afstanden i synspunkter efter formandens vurdering for stor.
Det blev herefter besluttet, at arbejdet med de udestående spørgsmål skal fortsætte på embedsmandsplan. Senest den 15. december 2003 skal WTOs Generelle Råd mødes på Senior Officials-niveau for at tage de nødvendige skridt mod afslutning af forhandlingerne inden for den forudsatte tidsfrist.
Slutspillet
Forud herfor var gået et intensivt forhandlingsforløb på godt et døgn. Lørdag eftermiddag fremlagde formanden sit bud på en kompromistekst. Udkastet indebar betydelige forpligtelser til reduktioner i landbrugsstøtte og markedsadgang for landbrugsvarer. Med hensyn til markedsadgang for ikke-landbrugsvarer var forslaget mindre præcist.
For Singapore-emnerne foreslog formanden at indlede forhandlinger for to af emnerne (offentlige indkøb og handelslettelse). Investeringer ville blive genstand for en videre proces med henblik på senere at igangsætte forhandlinger, der samtidig ville blive holdt uden for rundens samlede forhandlingsresultat (single undertaking). For emnet konkurrence lagde udkastet alene op til at fortsætte det hidtidige arbejde af udredende karakter.
Formandens tekst var genstand for intensiv drøftelse i et Heads of Delegation-møde. Mødet var meget negativt i forhold til udkastet. Størstedelen af WTOs medlemmer havde ordet. En række asiatiske og afrikanske lande tilkendegav, at de ikke ønskede at diskutere nogen af Singapore-emnerne.
Formanden valgte herefter at indlede uformelle konsultationer udelukkende om Singapore-emnerne med en snæver kreds af delegationer (Green Room). Søndag formiddag begyndte der at vise sig fleksibilitet, idet EU tilbød, at der alene skulle forhandles 2 af de 4 emner.
Modstanderne – herunder visse asiatiske lande og kredsen af LDC-lande, AVS-lande og den afrikanske gruppe – meddelte, at man under ingen omstændigheder ønskede at forhandle Singapore-emner. Efter en kort pause blev diskussionen genoptaget, men Derbez traf hurtigt beslutning om, at han på baggrund af de indtagne holdninger ikke kunne fortsætte konferencen.
Beslutningen om at afbryde forhandlingerne herefter blev meddelt i et Heads of Delegation-møde og formaliseret i konferencens afslutningsmøde. Det blev samtidig besluttet, at den næste ministerkonference skal finde sted i Hong Kong. Tidspunktet vil blive fastsat efter drøftelser i Genève mellem WTOs medlemmer.
EUs tilbud står ved magt
EU har meddelt, at de tilbud, som fremkom med i forhandlingerne, vil stå ved magt. De omfatter:
i forhold til udviklingslandene:
– Bomuld (initiativ fremlagt af 4 afrikanske lande)
– Markedsadgang for ikke-landbrugsvarer: maximale indrømmelser fra industrilande og større flexibilitet for udviklingslande
– Singapore-emnerne: De vanskeligste punkter for udviklingslandene (investeringer og konkurrence) opgivet
– Tjenesteydelser: “Mode 4” (adgang til personbevægelse i forbindelse med levering af tjenesteydelser)
Regler:
– Styrkelse af regler mod misbrug af antidumping
– Strammere disciplin for subsidier på fiskeriområdet
– Accept af u-landenes ønsker om særlig og differentieret behandling og med hensyn til implementering
– Adgang til medicin/TRIPs
Landbrug:
– Fjernelse af eksportstøtte for produkter af særlig interesse for udviklingslande
– Væsentlige reduktioner i andre støtteformer
– Øget markedsadgang med undtagelser for udviklingslande
– Adgang til særlige beskyttelsesforanstaltninger
– i forhold til andre WTO-medlemmer:
Landbrug:
– Markedsadgang gennem en “blandet formel” for toldnedsættelser
– Accept af toldkontingenter for sensitive produkter
– Accept af ikke at insistere på afskaffelse af “de minimis” (bagatel-grænse) i forbindelse med landbrugsstøtte.
Afsluttende vurdering
Vurderingen af Cancun-ministermødet må tage udgangspunkt i, at der var tale om et midtvejsmøde, hvor formålet var at gøre status i forhandlingerne og give direktiver for det videre forløb.
Nogle kom til Cancun med ambitioner om at udvikle WTO og udvide rundeforhandlingerne, mens andre havde mindre ambitiøse målsætninger. De forløbne dage viste, at det kun i begrænset omfang var muligt at bygge bro i denne forhandlingsfase.
Det var på den baggrund et samspil af flere faktorer, som førte til den mislykkede afslutning på WTOs femte ministerkonference. Overordnet valgte udviklingslandene at bruge mødet til at markere deres forventning om, at løfterne fra Doha om vægt på udviklingshensyn i runden vil blive udmøntet i konkrete resultater.
Det budskab kom allerede i ugerne op til mødet i forhold til landbrugsforhandlingerne fra den såkaldte G21-gruppe. Udover de overordnede taktiske hensyn, som lå bag meldingerne, blev det klart, at mange u-lande havde grundlæggende substantielle bekymringer omkring yderligere handelsliberalisering og flere handelsregler. Især har de afrikanske landes frygt for at miste præferencefordele, for stigende verdensmarkedspriser på fødevarer osv. formentlig været undervurderet.
Også andre faktorer synes at have spillet ind, herunder fraværet af det sædvanlige langvarige pres for konkrete resultater i Cancun. Det kan ikke udelukkes, at en fortsættelse af forhandlingerne kunne have ført til et resultat.
Det er for tidligt at give et endeligt bud på konsekvenserne af ministerkonferencens forløb. Men nogle tendenser tegner sig i lys af kommentarerne efter konferencens afslutning.
For det første vil det manglende resultat i Cancun kunne øge incitamentet for de enkelte medlemmer til at indgå bilaterale aftaler. Den tendens havde allerede vist sig før ministerkonferencen og må nu forventes at blive fortsat og styrket. Derimod vil det næppe føre til, at bestræbelserne i WTO-runden ikke vil blive fortsat.
For det andet er usikkerheden omkring den forudsatte slutdato for forhandlingerne i Doha-runden øget betragteligt. Runden skal efter planen afsluttes med udgangen af 2004. Selv om det af sluterklæringen fra Cancun-mødet fremgår, at arbejdet skal fortsætte mod en rettidig afslutning af runden, bliver denne opgave ikke lettere af det manglende resultat i Cancun.
Endelig kan forløbet i Cancun føre til overvejelse af beslutningsprocedurerne i WTO. Ikke mindst principper som konsensus og single undertaking (intet aftalt, før alt er aftalt) kan komme i fokus. Også procedurereglerne i WTO og forholdet mellem åbne og lukkede forhandlingsmøder kan komme i spil. I den forbindelse kan den rolle, som grupper af medlemmer spiller i forhandlingsprocessen, komme til overvejelse.
Ligeledes kan spørgsmålet om øget anvendelse aftaler, hvori ikke alle WTO-medlemmer deltager, komme op. Endelig bliver der stillet spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af, at formanden for WTOs ministerkonference – en repræsentant for værtslandets regering – reelt kan bringe en ministerkonference til afslutning.
Derimod er der næppe grund til at forvente, at de manglende resultater vil bringe WTOs position som organisation i fare. Når alt kommer til alt, har det handelspolitiske arbejde i WTO været præget af forhandlingssammenbrud og overskredne tidsfrister – ikke alene i organisationens levetid, men også gennem hele Uruguay Runden, der ledte op til dannelsen af WTO.
