IMF: Vækst på udviklingskontinenterne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den Internationale Valutafond, IMF, tegner relativt lyse udsigter for økonomien i Den 3. Verden i resten af 2003 og spår, at det går endnu bedre næste år.

Det fremgår af Valutafondens seneste halvårsprognose, der blev præsenteret under IMFs halvårsmøde i oliestaten Dubai, skriver Berlingske Tidende fredag.

For AFRIKA sættes den skønnede realvækst i bruttonalproduktet, BNP, til 3,7 procent i år og 4,8 pct. i 2004. Det hedder, at set under ét har Afrika klaret nedturen i verdensøkonomien overraskenede godt.. IMF mener, at det skyldes, at fødevarepriserne har holdt sig nogenlunde stabile sammenlignet med tidligere økonomiske tilbageslag, og at lande som Zimbabwe, Angola og til dels Nigeria har fået kontrol med de offentlige udgifter.

Desuden hjælper gældslettelserne til de fattigste lande væksten på vej. IMF erkender dog, at mange lande syd for Sahara stadig har enorme økonomiske problemer.

INDIEN vil ifølge IMF opleve en skønnet realvækst i sit BNP på 5,6 procent i år og 5,9 i 2004. Det hedder, at efter sidste års tørke vil Indiens økonomi i år blive hjulpet på vej af landbrugssektoren. IMF advarer om, at strukturreformerne gennemføres for langsomt (privatiseringen af landets 2 store statslige olieselskaber er netop blevet bremset) og peger på, at underskuddet på de offentlige finanser er så stort, at det på sigt er uholdbart for økonomien.

SYD- og MELLEMAMERIKA vil opleve en skønnet realvækst i BNP på blot 1,1 procent i år, som dog ventes at stige til 3,6 pct. i 2004. Det hedder, at aktiviteten i det meste af Latinamerika ser ud til at stabilisere sig, og investorererne er begyndt at vende tilbage til regionen, specielt BRASILIEN. Men genopretningen ser skrøbelig ud med en række lande, som har alvorlige gældsproblemer og politisk usikkerhed, hvilket hurtigt kan vende finansmarkedernes syn på regionen.

Hurtigløberen KINA vil opleve en skønnet realvækst i BNP på 7,5 procent både i år og næste år. Det hedder, at Kina fortsat vokser som efter en 5-års plan. SARS-saygdommen vil ikke ryste Kinas økonomi, der fortsat nyder godt af massive udenlandske investeringer og gode eksportmuligheder.

IMF ser gerne, at kineserne hurtigere får gennemført økonomiske reformer, herunder privatisering af de mange statsejede selskaber og en reform af banksektoren.