I begyndelsen af 2004 flytter halvdelen af det norske bistandsorgan, NORAD, over i udenrigsministeriet i Oslo, og får samtidig langt færre ansatte og stærkt reduceret budget.
Hovedformålet med omorganiseringen, der har vakt skarpe protester, er at styrke programbistanden og arbejdet ude i felten til gavn for de fattige. Det betyder, at udenrigsministeriet overtager ansvaret for størsteparten af Norges udviklingssamarbejde, og at ambassaderne i modtagerlandene får en større rolle, skriver magasinet “Bistandsaktuelt”.
I praksis indebærer det, at lande- og regionskompetencen samles i ministeriet, hvorved 4 regionalafdelinger i NORAD med i alt ca. 90 ansatte flyttes over i ministeriets bilaterale afdeling. Også policy-, strategi- og størsteparten af informationsarbejdet skal samles i ministeriet. NORADs informationsafdeling, der i dag har 21 ansatte, ventes således delt op, så nogle overføres til ministeriet, mens andre bliver i NORAD.
I dag er NORADs budget på 4,2 milliarder n.kr. Når regionalafdelingerne tager pengepungen med sig til ministeriet, vil NORAD efter alt at dømme sidde tilbage med halvanden til 2 mia. n.kr. om året. De fleste af disse penge vil gå videre til frivillige (private) organisationer eftersom de ansøgningsbaserede ordninger skal samles og styrkes i NORADs regi.
Det medfører, at afdelingen for civilsamfund og erhvervsudvikling bliver større og i realiteten den eneste afdeling i NORAD, der skal bevilge penge. Også støtten til oprindelige folk, partistøtten og støtten til frie medier samles i NORAD.
Den borgerlige norske regering lægger op til, at det “nye” NORAD bliver et videns- og kvalitetssikrings-direktorat. og at NORADs faglige afdeling (svarende til det gamle TSA i Danida) kommer til at spille en hovedrolle i det nye direktorat. NORAD får således ansvaret for at evaluere udviklingsarbejdet og udenrigsministeriets evalueringssektion flyttes over i direktoratet.
Noget overraskende ligger det nemlig i kortene, skriver “Bistandsaktuelt”, at NORAD ikke bare skal evaluere udviklingspolitik, men også beskæftige sig med udenrigspolitiske evalueringer. Derudover flyttes udenrigstjenestens kompetencecenter, der står for den interne oplæring, over fra ministeriet til NORAD.
Hele omlægningen rummer et stort element af decentralisering. De norske bistandsambassader i modtagerlandene vil få tilført flere medarbejdere, der tales om mellem 20 og 40 stillinger, og samtidig overtager ministeriet administrationen af de 14 bistandsambassader fra NORAD.
– Ændringerne medfører en betydelig udlægning af ansvar og opgaver til udenrigsstationerne, sådan at arbejdet udføres så tæt som muligt på modtagerne af norsk bistand, hedder det i en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet.
Ambassaderne får også flere penge til egne bistandstiltag, og dermed større bevillingskompetence – akkurat som de danske bistandsambassader får i disse år.
Omlægningen kommer i kølvandet på en udenhus evaluering af bistandsforvaltningen, som firmaet ECON Senter for Økonomisk Analyse lagde frem i april. Evalueringen nåede frem til, at dagens forvaltning af bistandsmidlerne er præget af overlapning. fragmentering og for mange beslutningsniveauer.
ECON konkluderede desuden, at udviklingssamarbejde i stigende grad er en politisk proces, hvor flere virkemidler må ses i sammenhæng og anbefalede derfor, at NORAD blev indlemmet i udenrigsministeriet. Nogenlunde ligesom Danida blev det for et årti siden, da enhedstjenesten blev indført omkring en Nordgruppe og en Sydgruppe og Danidas status som selvstændigt departement blev droppet.
I ECON-konsulenternes øjne var det eneste alternativ til en fuldstændig sammenlægning af udenrigsministeriet og NORAD en rendyrkning af de 2 organers spidskompetencer. Dette ville indebære en samling af de strategiske og politiske funktioner i ministeriet på den ene side og på den anden en styrket fag-etat med ansvar for al forvaltning og praktisk gennemførelse af bistanden og faglig rådgivning.
Styrelsesmedlem i ECON, Jonas Gahr Støre, kalder overfor “Bistandsaktuelt” den endelig løsning for et “klart kompromis”. Og andre aktører lægger til, at der kan være tale om en politisk studehandel mellem udviklingsminister Hilde Frafjord Johnson og udenrigsministeren.
Selv siger udviklingsministeren, at der er 2 hovedgrunde til at lade NORAD bestå. – For det første skal en række enkeltprojekter drives videre og en stor del af bistanden fortsat kanaliseres gennem frivillige organisationer og erhvervslivet. Det mener vi et selvstændigt NORAD er bedst egnet til at klare.
– For det andet skal NORADs arbejde med evaluering og resultatkontrol af bistanden styrkes betydeligt. Og det udføres bedst med en vis distance til den politiske ledelse i udenrigsministeriet, udtalte hun til “Aftenposten” i Oslo.
Udviklingsministeren får skarpe ord med på vejen fra de ansattes faglige repræsentanter i NORAD. Leder af Norsk Tjenestemannslag i NORAD, Eli Kofoed Sletten, kalder regeringens afgørelse for “skuffende”.
– Løsningen virker håbløs og er antagelig lidet gennemførlig. Jeg synes udviklingsministeren er naiv i sin forestilling af, hvad der er muligt at drive igennem på så kort tid. Man lægger op til at fusionere 2 vidt forskellige kulturer og en organisation som udenrigsministeriet forandrer sig jo ikke på et par måneder, mener han.
En anden faglig repræsentant i NORAD, Lillian Nordal, giver udtryk for, at “hele afgørelsen oser af politisk kompromis i stedet for en fornuftig organisering til gavn for de fattige i verden”.
– Det, vi beskæftiger os med, er alt for vigtigt til at blive en brik i sådant et spil. I forbindelse med Riksrevisionens rapport om Mozambique fik vi den besked, næsten i klartekst, at vi ikke gør vort job godt nok. Derfor mener udenrigsministeriet åbenbart, at de må overtage styringen af bistandspengene, mener Nordal.
Også NORAD-chefen Tove Strand er skeptisk. – Den beslutning, der er truffet, er forskellig fra den løsning, som NORAD anbefalede og som vi mener ville være væsentligt klogere i forhold til det overordnede mål – fattigdomsbekæmpelse. Vi tager imidlertid regeringens beslutning til efterretning, siger hun.
Derimod er generalsekretæren i Norsk Folkehjelp, Eva Bjøreng, positiv. – Jeg synes vedtagelsen er spændende og tror i det hele taget ikke det er usundt at rydde lidt op. Vi har jo set, at ting kan forbedres i den nuværende bistandsforvaltning, siger hun.
Eva Bjøreng synes det er udfordrende, at ambassaderne får mere at skulle have sagt. – Vi støtter vedtagelsen på det punkt, dog må jeg sige, at jeg er mere tilbageholdende, når det gælder beslutningen om at flytte regionalafdelingerne ud af NORAD.
– Vi bekymrer os stærkt for det langsigtede udviklingsarbejde, og når så mange penge og så megen indflydelse nu flyttes nærmere den politiske ledelse, vil vi følge det hele nøje. Det er utroligt vigtigt, at de langsigtede perspektiver ikke forsvinder ud med badevandet. Omfordelingen af bistandspenge til militærindsatsen i Irak er et godt eksempel på, hvordan det kan gå med for tætte koblinger mellem politik og bistandsimplementering, sige Bjøreng til “Bistandsaktuelt”.
Herhjemme har udenrigsminister Per Stig Møller (K) siden VK-regeringens tiltræden i november 2001 haft det fulde ansvar for udenrigspolitikken, herunder udviklingssamarbejdet, mens ansvaret under de tidligere SR-regeringer var fordelt mellem en udenrigs- og en udviklingsminister. I Norge beholder man sin udviklingsminister – uanset omlægningerne.
