Ny bog: Serienegeren. Fordomme fortalt i billeder

Redaktionen

Serieneger, må man sige det?
I en ny bog med titlen, “Serienegeren. Fordomme fortalt i billeder”, vises med 70 tegneseriestrips, hvordan sorte mennesker er blevet beskrevet i tegneserier igennem 100 år, og hvordan det på forskellig vis afspejler den kultur, som serieskaberne befandt sig i.

Bogen, der også indeholder danske eksempler som Clevins “Strudsen Rasmus” og Deleurans “Mikkeline”, er oversat af Benni Bødker og udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke, oplyser organisationen i en pressemeddelelse onsdag.

Serieneger, må man sige det? Ja, hvis man som den svenske tegneserieekspert Fredrik Strömberg i den nye bog “Serienegeren. Fordomme fortalt i billeder” vil belyse så inficeret et emne som racisme, må man ikke gå udenom de ladede begreber.

En serieneger er en tegneseriefigur, der fremstiller en farvet person på en klichéfyldt måde. “Serienegeren” indeholder tegneseriestrips fra over 100 år og viser os udviklingen fra udtalt racistiske billeder af farvede mennesker til nutidens mere nuancerede billeder. Bogen udkom i Sverige i 2001, og foreligger nu i en bearbejdet dansk udgave af Benni Bødker på Mellemfolkeligt Samvirkes forlag.

De er der alle sammen. Fra kolonitidens opdagelsesrejsende på vilde eventyr, over de hjemlige sorte husholdersker med et uformidlet sprog, og efterkrigstidens borgerrettighedsbevægelse og den senere dårlige samvittighed, hvor sorte blev særligt intelligente og ædle folk. “Tintin i Congo” fra 1930-31 er måske det bedst kendte eksempel på, hvordan sorte er blevet fremstillet som primitive og underlegne.

“Den Tintin-historie kan være svær at læse i dag, fordi den tydeligere end nogen historiebog vidner om europæernes holdning til andre racer, siger tilrettelægger og oversætter Benni Bødker og fortsætter:

– Afrikanerne er tegnet som små børn, der enten løber halvnøgne rundt, eller parodisk forsøger at klæde sig som europæere. De er naive, opfarende, dovne, nemme at narre, uden initiativ og ville ikke vide hvordan de skulle klare sig, hvis ikke europæerne var der for at lede dem.

Hver tegneserie i “Serienegeren” repræsenterer en særlig tendens i tiden og så er hele bogen kun i cd-format! Hovedfokus ligger i tegneseriens 2 hovedcentre, USA og Frankrig/Belgien, og der krydres med Latinamerika, Sydafrika, Japan, Centraleuropa og Skandinavien, bl.a. med en række danske gensyn med Fyrtaarnet og Bivognen, Søren Spætte, Egoland og mange flere.

“Serienegeren. Fordomme fortalt i billeder”. Af Fredrik Strömberg, oversat og suppleret af Benni Bødker. Mellemfolkeligt Samvirke, 176 sider, lille format, ill. m. tegneseriestrips. Kr. 128,00

Yderligere oplysninger: Lisa Klöcker, redaktør, Mellemfolkeligt Samvirke, tlf. 77 31 00 08, [email protected] Også for anmeldereksemplar. Benni Bødker, oversætter, tlf. 33 75 56 69, [email protected] Fredrik Strömberg, forfatter, tlf. 00 46 64 06 11 00 89, [email protected]