Uddannelse for alle!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

DOKUMENT:
Skoleelev Anna Esrom Raunkjær har skrevet dette tankevækkende indlæg på u-landsorganisationen Ibis´ hjemmeside, som bør udbredes til så mange som muligt

Hun skriver:

I dag kommer hvert syvende barn i verden aldrig i skole. Dvs. 115 millioner børn ikke får nogen form for uddannelse. I Afrika syd for Sahara står det værst til, her var det 43 procent af alle børn, som i 2002 ikke kom i skole.

I år 2015 regner man med, at kun 75 millioner børn vil stå udenfor skolen, når klokken ringer. Men det er stadig mange, når man tænker over, at en god, relevant og gratis uddannelse burde være en selvfølge og en menneskeret for alle!
Det er især pigerne, der står uden for døren. Der er 13 mio. flere piger end drenge, der aldrig kommer i skole.

Hvorfor kommer de ikke i skole?

Der er mange grunde til, at børn ikke kan komme i skole. En af dem er penge. Rigtig mange steder i verden koster det penge at gå i normal folkeskole, og derudover kommer penge til blyanter, kladdehæfter, skolebøger osv.

De udgifter har mange fattige familier overhoved ikke råd til at betale, når de samtidig mister den arbejdskraft, et barn er. Man kan jo ikke arbejde, i mens man er i skole.

Et andet problem kan være sproget der undervises på i skolerne. En lang række mindretal verden over, der taler lokale sprog, kan ikke få undervisning på deres eget modersmål. Børnene er tvunget til at følge med, så godt de kan, på sprog de ofte ikke forstår særlig meget af.

Af indlysende grunde kan børnene ikke følge ordentligt med, og derfor dumper de og skal gå klassen om. De lærer heller aldrig deres modersmål ordentligt, og det gør det endnu sværere for dem at lære nye sprog, da det er en forudsætning.

En tredje grund, kan være skolevejen. Ofte er der flere timers gang til den nærmeste skole. Men endnu værre, flere steder tør man ikke sende børnene, og især pigerne, af sted af frygt for overfald.

Hvorfor er det vigtigt med uddannelse?

“Hvorfor er det vigtigt med uddannelse”? Spøger mange, især når det handler om piger. “De skal jo bare gå hjemme”. Men det er vigtigt, for uddannelse er vejen til udvikling både for den enkelte og for samfundet. Uddannede mennesker er Jordens vigtigste, bedste og stærkeste råstofkilde.

Og det er også vigtigt for pigerne. Flere undersøgelser har vist, at piger i u-lande, der får en uddannelse, klarer sig langt bedre end andre. De bliver senere gift, få færre og sundere børn med større chance får at overleve.

Disse børn har igen en god chance for at få en uddannelse og måske et kvalificeret job. Samt de har større sandsynlighed for at deltage aktivt i demokratiske sammenhænge og interessere sig for at passe på miljøet. Uddannelse starter så at sige en god cirkel.

Hvad bliver der gjort?

I april 2000 blev der på FN-topmødet “Verdens Udannelsesforum”, diskuteret verden problemer omkring uddannelse. De 191 lande blev enige om Dakar-Erklæringen, Uddannelse for Alle i år 2015.

Dakar-Erklæringen består af de 6 Dakar mål:
1. Tilbud til de yngste.
2. Alle børn i skole.
3. Uddan unge og voksne.
4. Halver analfabetismen.
5. Piger i skole.
6. God kvalitet i skolerne.

De 191 lande vedtog også, at de i deres egne budgetter og planlægninger skulle prioritere uddannelse højt. Men ingen i øjeblikket ved om det bliver gjort!

Danmark og en række andre lande har forpligtet sig til at støtte de lande, der arbejder seriøst for at give alle sine borgere adgang til uddannelse i 2015. De skal ikke være nødt til at begrænse udviklingen på grund af mangel på ressourcer.

Men flotte løfter er noget andet end virkeligheden, og indtil videre er der kun blevet skåret ned på u-landsbistanden både overordnet set og på uddannelsesområdet.

Men pengene findes! 3-4 dages internationalt militærbudget eller 40 mia. kr. hvert år frem til år 2015 vil kunne dække, at alle børn i verden kommer i skole.

Hvad kan du gøre?

Uge 15 er udnævnt til global aktionsuge, med målet Uddannelse for Alle. I 2003 var emnet piger i skole, og næste år handler det om alle børn i skole.

Vi skal kæmpe for sagen og blive ved med at holde fokus på vor fælles mål: Uddannelse for Alle. For det er vigtigt for verden og dens udvikling!

Anna Esrom Raunkjær går i 9. klasse på Roholmskolen.

Ibis, Nørrebrogade 68B, 2200 København N Tlf: 35 35 87 88 Fax: 35 35 06 96 e-mail [email protected] hjemmeside www.ibis.dk