Dyr pris for netadgang til alle (dansk)

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et af hovedemnerne på den forløbne uges FN-konference om verdens skæve fordeling af net-adgang var, hvordan man finansierer 6,3 milliarder dollars (rundt regnet 40 miia. kr.), som det vil koste at give hele Jordens befolkning adgang til internettet, skriver Berlingske Tidende mandag.

For at illustrere det kæmpe gab, der eksisterer mellem verdens rige og fattige lande, havde man regnet ud, at Luxembourgs knapt halve million indbyggere har et digitalt forbrug, der svarer til forbruget på hele det afrikanske kontinent.

Topmødet i Geneve i Schweiz (WSIS) vedtog en handlingsplan for de næste 12 år, men når det kom til finansiering af netadgangen for de fattige lande samt regeringernes rolle i cyberspace, nåede man kun frem til vage tekster.

Flere afrikanske lande argumenterede stærkt for, at der blev oprettet en særfond til at hjælpe u-landene på området. Det var hverken Japan eller nogle af de europæiske lande interesserede i, og derfor havnede sagen i en arbejdsgruppe, skriver Berlingskes Susanne Bernth.

Handlingsplanen for de næste 12 år går bl.a. ud på, at følgende skal forbindes elektronisk:

Alverdens landsbyer med forskellige former for teknologi samt etablering af netcafeer.
Universiteter, skoler, forskningscentre, foruden bibliotekter, kulturcentre, museer, posthuse og hospitaler
Alle centrale og lokale offentlige myndigheder, som også skal forsynes med e-mailadresser
I skolerne pensum skal det overalt indgå: Hvordan klarer vi informationssamfundets udfordringer?
Satsning på udvikling af indhold og at gøre det tilgængeligt på alle verdenssprogene.

Det fremgår det af en opgørelse i mandagens Berlingske Tidende.