Sri Lanka: Præsidentens parti vinder valget

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

NY VERSION

Præsident Chandrika Kumaratunga og hendes partikoalition, Friheds Alliancen, UPFA, vandt fredagens valg i Sri Lanka med 46 procent af stemmerne og 105 pladser i parlamentet, mens hendes hovedmodstander, premierminister Ranil Wickramasinghes Forenede Nationalistparti, tog 38 pct. og 82 pladser.

Det fremgår af det endelig valgresultat, efter at de ca. 10 millioner afgivne stemmer var talt op, rapporterer internationale nyhedskilder og landets nyhedsbureau.

Der skal 113 pladser til absolut flertal i den 225 medlemmer store nationalforsamling i Colombo, så Friheds Alliancen må gå i koalition med andre partier for at danne regering.

Præsidentens talsmand gjorde under alle omstændigheder gældende, at hendes parti ville danne den næste regering og dermed støde hendes bitre rival, Wickramasinghe fra premierministerposten. Han har ligget i bestandig strid med præsidenten, siden hans parti vandt knebent ved forrige valg i december 2001.

Han vandt bl.a. på en appel om at skabe fred med det tamilske mindretal, mens præsident Kumaratunga har stået for en hårdere linje overfor de Tamilske Tigre.

I alt 24 partier og grupperinger stillede op. Den Tamilske National Alliance, der er Tigrenes politiske talerør, opnåede 7 procent af stemmerne, men et mindre Buddhist-parti fik 6 pct..

Tamilerne på den nordlige og østlige del af Sri Lanka ser ud til i overvældende grad at have givet deres stemmer til Den Tamilske National Alliance.

En fremtidig koalitionsregering kan komme til at indeholde – eller må støtte sig på – små venstreorienterede eller religiøse partier, som modsætter sig enhver form for forbundsstats-løsning i konflikten med De Tamilske Tigre.

De fleste iagttagere gav derfor udtryk for, at valgresultatet ikke var fremmende for fredsprocessen mellem det singhalesiske flertal og det tamilske mindretal. Parterne holder nok militær våbenhvile, men har ellers ligget i årelang borgerkrig med blodige ofre og ødelagte landsdele som omkostning.

Det ser ud til, at mange vælgere ikke har følt, de har fået nok “fredsdividende” ud af den 2 år lange våbenhvile mellem parterne. Der har ganske vist været fred, men ingen fredsløsning, og samtidig er leveomkostningerne steget til stadighed. Det har kostet premierministeren og hans parti stemmer.