Hvordan kan vi billigst muligt udrydde fattigdommen? Ved at slå de fattige ihjel. Bitre ord om Lomborg

Redaktionen

“Bjørn Lomborg og hans Copenhagen Consensus er en gave til dem, der har magten i verden. De transnationale”.

Sådan siger Ricardo Navarro, direktør for Mellemfolkeligt Samvirkes salvadoranske partner, CESTA – Det Salvadoranske Center for Tilpasset Teknologi – til journalist Eva Rasmussen i et interview, der bringes på hjemmesiden www.ms.dk.

– I 5 dage skal 9 økonomer, der alle er ukritiske over for systemet, lave en cost-benefit analyse af fordelingen af smulerne fra de riges bord. Det er en uetisk, anfører Ricardo Navarro over Eva Rasmussen.

Første fejl er, at panelet udelukkende består af økonomer. Det er svarer til at se verden gennem en rød, blå eller grøn linse. – Hvordan kan vi billigst muligt udrydde fattigdommen?, spørger Ricardo Navarro. – Ved at slå de fattige ihjel. Det er det, der bedst kan betale sig.

Copenhagen Consensus vil lave en udviklings-prioritering ud fra en cost-benefit betragtning. Det er en fælde, mener Ricardo Navarro:

– Den diskussion går ud fra, at der ikke er penge nok til at udrydde fattigdommen. Det svarer til at sige: Vi har en dollar til socialt arbejde og 1.000 til våben. Lad os nu diskutere, hvordan vi vil bruge vores ene dollar.

– Siger vi ja til at lave priorteringer, der bygger på status quo, frasiger vi os retten til at presse på for en retfærdig fordeling af verdens goder. Det er det, Copenhagen Consensus lægger op til. Derfor bliver vi nødt til at protestere, pointerer Navarro.

De 9 økonomer, som Copenhagen Consensus har valgt til at prioritere udviklingen, kommer alle fra industrilande. Som modvægt har Ricardo Navarro sammen med folk tilknyttet Mellemfolkeligt Samvirkes programmer i Afrika udarbejdet et dokument, der ser udviklingen fra Syd og i flere nuancer end den økonomiske. 

Dokumentet vil blive bragt på hjemmesiden www.ms.dk

Eva Rasmussen arbejder som journalist for MS-Mellemamerika

Ricardo Navarro deltog i juni 2000 i det såkaldte “Rio plus 8 Roundtable Forum” i København.