EU: Israel skal erstatte ødelagte projekter for palæstinenserne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

25,3 millioner euro. Sådan lyder det foreløbige erstatningskrav, som EU vil rejse over for Israel på grund af de israelske styrkers ødelæggelser af EU-finansierede projekter i de palæstinensiske områder, skriver Berlingske Tidende mandag.

Beløbet fremgår af den senest opdaterede opgørelse, som EUs udenrigskommissær Chris Patten og den danske kommissær for udviklingssamarbejde og humanitær bistand, Poul Nielson, har taget initiativ til. Kravet afvises af israelerne.

Ifølge opgørelsen, som Berlingske Tidende er i besiddelse af, har de israelske tropper i jagten på palæstinensiske terrorister indtil videre helt eller delvist ødelagt 44 projekter betalt af EU, der er en stor bidragyder af bistand til palæstinenserne.

– Det er helt perverst. Men vi fører omhyggelig regnskab med ødelæggelserne og vil holde Israel ansvarlig. Hvordan og hvornår er ikke besluttet, siger Poul Nielson.

Han siger på linje med resten af EU-Kommissionen og EUs medlemslande, at Israel som besættelsesmagt i henhold til international lov er forpligtet til at genopbygge ødelagt civil ejendom eller betale kompensation til ofrene.