Den privatiserede krig

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Radioprogrammet Agenda bragte lørdag den 4. december et tema om “Den privatiserede krig”, som man kan høre ved til linke til www.diis.dk.

Det er den almindelige opfattelse, at krige udkæmpes mellem stater og deres hære. Men gennem historien har landsknægte og lejesoldater mod betaling kæmpet der, hvor der var krig, skriver Agenda i sin omtale af temaet.

Op gennem 1990erne har private sikkerhedsselskaber fået tildelt flere og flere opgaver, der spænder fra sekundære opgaver som eskortering af VIPs, logistik, levering af materiel, køkken og sanitetstjeneste, levering af materiel til deciderede kamphandlinger.

Denne outsourcing som det hedder i moderne managementsprog af opgaver, man hidtil har betragtet som statslige, har fundet sted siden Thatcher og Reagan æraen i 1970erne og 80erne og har sløret skillelinjerne mellem det offentlige og det private.

Freelancesoldater

Under kamphandlingerne i Iraq spiller disse sikkerhedsselskaber en vigtig rolle og ikke mindst på det afrikanske kontinent har lejesoldater fået fodfæste gennem spektakulære operationer, men spørgsmålet er, hvad denne legitimering af disse freelancesoldater og selskaber har af konsekvenser for krigen og ikke mindst for den politiske debat og parlamentariske kontrol i forbindelse med krigshandlinger.

Det spørgsmål stiller lektor i International Politik, Anna Leander, fra Syddansk Universitet, som har beskæftiget sig med statens voldsmonpol og proffessionaliseringen af det militære felt.

Thomas Mandrup Jørgensen på Dansk Institut for Internationale Studier fortæller om brugen af lejesoldater i Afrikanske konflikter. Han har beskæftiget sig med anvendelsen af private firmaer i internationale fredsoperationer i Afrika.

Ligesom man har set en tiltagende makedsandel for Private Military Companies kan man forvente, at nye aktører melder sig på banen når man taler om nødhjælpsarbejde.

Private Humanitarian Companies

I bl.a. Iraq har de humanitære organisationer nægtet at udføre nødhjælpsarbejde på grund af de kaotiske og ofte ekstremt farlige forhold, de skal udføre deres arbejde under. En logisk udvikling af den holdning kan betyde, at man i de kommende år vil se en fremkomst af Private Humanitarian Companies, der vil arbejde under mere risikobetonede omstændigheder.

Det siger major Nicolas T. Veicherts fra Forsvarsakademiet, som ser tegn på, at de humanitære organisationer må indstille sig på at udvikle deres arbejde og i højere grad samtænke det med militære operationer, der udføres i krigsområder.

Efter Den Kolde Krig og 11. september er grænsen mellem krig og fred mere udflydende og det må få følger for det humanitære arbejde. Hvis ikke det sker åbnes  et marked for private hjælpeorganisationer, der arbejder for profit.

Læs også Veicherts indlæg i u-landsnyt.dk under Dansk bistand, dato 07.12.04, gengivet fra Weekendavisen – “Major og DIIS-debattør til de humanitære organisationer: Opgiv…”.