Økonomisk håndsrækning til tsunami-ramte lande skal ske med omtanke, skriver Berlingske Tidende på lederplads fredag og fortsætter:
De rige lande overvejer – blandt andet på at topmødet i Jakarta – at fastfryse de tsunami-ramte landes gæld for at hjælpe genopbygningen på vej efter den katastrofale flodbølge. Det kan være et godt initiativ, men det er ikke sikkert, at det er det bedste.
Gældslettelse og gældseftergivelse fremhæves ofte som effektive redskaber, når det handler om hjælp til udvikling. Forskellige programmer har også under Verdensbankens vinger arbejdet med gældslettelse og gældseftergivelse for verdens fattigste lande, hvis udviklingsproblemer ofte er forstærket af uoverkommelig gæld.
Men gæld er ikke bare noget, man eftergiver. For selv om det umiddelbart kan virke omstændeligt og fordyrende, at de rige lande med den ene hånd deler nødhjælp og bistandsmidler ud til de fattige lande, mens de med den anden kradser renter og afdrag ind på de fattige landes gæld, så er der en vis mening med galskaben.
Man kan – i en vis udstrækning – styre, hvad nødhjælpsmidler og bistandspenge bruges til, og dermed sikre, at det er de virkeligt nødstedte, som får gavn af midlerne. Med en lettelse eller eftergivelse af gæld forbedrer man den gældsplagede regerings økonomiske handlemuligheder.
Men da det desværre ofte er netop regeringerne i de fattige lande, der står i vejen for landets udvikling, er der god grund til at formode, at en lettelse eller eftergivelse ikke vil komme de virkeligt nødstedte til gavn.
Det er før set, at gældslettelse bare har ført til unødvendige udgifter eller optagelse af nye lån på de internationale kapitalmarkeder.
I en krisesituation som denne risikerer gældsplagede lande at stå med et pludseligt likviditetsproblem, som en gældslettelse kan afhjælpe. Landene skal dog også være opmærksomme på, at gældseftergivenhed kan koste i kreditvurdering på de internationale kapitalmarkeder, og i så fald vil der være skjulte omkostninger forbundet med hjælpen.
Indonesien skylder 132 milliarder dollar væk, Indien 104 milliarder, Thailand 59 milliarder og Sri Lanka 10 milliarder. Mange penge, men skal afdragene fastfryses, som det overvejes på Jakarta-topmødet, skal det ske med klare betingelser om, at pusterummet anvendes til at hjælpe de nødstedte.
De rige lande, som gør meget godt for flodbølgens ofre, er samtidig nødt til at huske på, at også andre katastrofer – naturlige som menneskeskabte – hærger denne Jord, slutter Berlingske Tidende sin leder fredag den 7. januar.
