Dansker kandidat til udfordrende FN-post

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danmark, der over de seneste år (læs: siden VK kom til) har mistet stort set alle sine FN-poster på top-niveau, har nu en chance for at få danskeren Claus Andreasen som ny vicegeneralsekretær for FNs kontor for intern revision (OIOS).

Posten bliver ledig, når den nuværende vicegeneralsekretær, Dileep Nair, efter planen træder tilbage efter 5 år på posten den 23. april, skriver dagbladet Børsen mandag.

Claus Andreasen, der p.t. er direktør for FNs Børnefond (UNICEFs) kontor for intern revision, er en af 5 kandidater til posten. OIOS-kontoret har kun eksisteret i 10 år, og den nye vicegeneralsekretær for OIOS bliver den tredje på posten, som først blev bestridt af en tysker og senest af Nair, der er fra Singapore.

Kontoret og Nair har i den seneste tid været i fokus både på grund af skandalen omkring FNs olie-for-mad program i Irak, og fordi der er rettet bskyldinger om nepotisme (vennetjenester) og sexchikane mod Nair selv.

Jobbet betegnes som vanskeligt og udfordrende, fordi det indebærer såvel revision af hele FN-systemet som efterforskning, inspektion og evaluering, anfører Børsen.